Lunget nåede som første lokalitet at få gennemført periode 7, der resulterede i 24 fugle fordelt på 12 arter. Halvdelen (13) var ungfugle. Hertil kom 7 genfangster af fugle fanget tidligere i årets CES. Der blev ringmærket efter en våd nat, i overskyet vejr, og med tiltagende vind, med en retning der ikke påvirkede nettene synderligt. Det startede fint med mange 1K fugle. Men de sidste 3 runder
gav desværre kun 11 fugle.

Opdatering fra årets 1. halvår (periode 1-6) gav et flot resultat på i alt 179 fangster, hvoraf 33 blev fanget mere end én gang. Der er kommet sent gang i ungeproduktionen, da der blandt de 146 fugle fanget første gang blot var 9 årsunger – alle fanget i sidste periode.

______________________________________________________________________________