CES Skånemosen, Periode 4
Søndag d. 7 juni blev 4. runde af CES-mærkningen i Skånemosen gennemført. – Sådan da…
Vejrudsigten var temmeligt svær at blive klog på, men vi satsede og stod klar til at åbne nettene kl. 4:30.
Trods hvad vejrudsigten påstod, regnede det desværre, og vi kunne først komme igang med at åbne nettene en time senere.
Vi turde ikke binde an med at åbne alle nettene, grundet det lidt utilregnelige vejr og mandefald. Derfor nøjedes vi med kun at åbne 2 ud af de 3 grupper af net vi har rundt om i mosen, -så vi hurtigt kunne få lukket hvis vejret pludseligt slog om igen.
Så desværre falder denne runde lidt uden for standarden både med hensyn til mærkningstid(5) og netmeter -hvilket også afspejler sig i af antallet af fugle.
| Artssammenfatning | |
| Fugle i alt | 21 |
| Nyringe | 15 |
| Genfangster | 6 |
| Antal arter | 12 |
| Art | Antal |
| Gransanger | 5 |
| Blåmejse | 3 |
| Musvit | 2 |
| Rødhals | 2 |
| Rørsanger | 2 |
| Bogfinke | 1 |
| Havesanger | 1 |
| Dompap | 1 |
| Sangdrossel | 1 |
| Tornsanger | 1 |
| Kærsanger | 1 |
| Munk | 1 |

Til gengæld fik vi udnyttet de regnfulde morgentimer med at få slået lidt vegetation ned på adgangsvejene og under nettene.
Under vildtplejen hørte vi en “underlig fugl”, som viste sig at være et ganske nuttet rålam… Den fik dog hurtigt lov at kalde på sin mor i fred!
Så selv om dagen ikke levede på til standarden for en CES-mærkning, fik vi både gjort et godt stykke arbejde og nogle fine oplevelser med hjem.

