Så lykkedes det endelig at lave en opsamling over de seneste 3 perioder på CES-Rungstedlund, så her er lidt læsning til de interesserede 🙂
Periode 7 (2. forsøg) gik superfint med i alt 30 fugle (10 aflæsninger og 20 mærkninger) fordelt på 10 arter.
Periode 8 som blev udført af Amanda og Marie hører jeg også gik rigtig godt. De havde dog lidt færre fugle med en total på 14 fugle (7 mærkninger og 7 aflæsninger) fordelt på 8 arter. De fangede her sæsonens første 1k blåmejse og fik da også sæsonens 2. (og sitets 3.) dompap.
Periode 9 blev udført i går (meget impulsiv beslutning grundet de store mængder regn vi får for tiden). Det blev til endnu en succesfuld morgen med i alt 27 fugle (22 mærkninger og 5 aflæsninger) fordelt på 11 arter. Dette skete trods en mangel på 3 net der var ødelagt.
Vi er nu godt over halvvejs gennem sæson 2023 og har indtil videre mærket 139 og aflæst 119 fugle, hvilket giver en total på 258 indtil videre. Ser frem til at se hvad de næste 3 perioder bringer!
Mange hilsener,
Signe

________________________________________________________________________________
