31. maj 2020 blev 4. CES ringmærkningsrunde ved Sydfyns Erhvervsforskole gennemført. Temperaturen lå på 10-18 grader og vinden på 2-3 m/s i de tidlige morgentimer, men tiltog til 6-8 m/s på de sidste runder. I alt blev 39 fugle fanget hvoraf 24 blev ringmærket, 2 aflæste fugle var ringmærket i 2019, uden for CES sæsonen, og betragtes derfor som nye CES fugle. Herudover blev 12 CES-fugle mærket i henholdsvis 2019 og 2020 aflæst. En overraskelse var aflæsning af en gransanger, der var mærket med en spansk ring. Vi afventer nu svar fra Ringmærkningscentralen om denne fugls mærkningsdata. 18 forskellige arter blev fanget i 4. periode og artslisten for 2020 er nu oppe på 27 forskellige arter i 2020. Rørspurv og rørsanger blev nye arter for CES Svendborg i 4. periode.
Michael Bjerregaard, Hans Rytter og Peter Teglhøj
|
Gransanger med spansk ring (øverst) og Spætmejse |
|
Tornirisk |
Rørspurv |



