Så blev 3. periode kørt hjem. Det endte med at blive mig, der ringmærkede i selskab af Mathias. Det blev en virkelig god dag med 41 fugle, heriblandt 20 mærkninger og 21 genfangster. Det er fantastisk med sådan en genfangstrate! Nuværende statistik er nemlig, at ud af 120 fugle (fra de første 3 runder) er 45 af dem genfangster. Det svarer til 37.5%. En ny fugl for sitet blev mærket, nemlig en broget fluesnapper 2k hun. En stor overraskelse, men klart en trækfugl med en fedtscore på 5.

_____________________________________________________________________________