CES Rungstedlund, periode 4
Adam, Amanda og jeg fik klaret periode 4 ganske fint. Det var en skøn og hyggelig morgen med masser af fuglesang, dog lidt færre fugle i nettene, hvilket muligvis skyldtes at 4 af nettene var i stykker i denne omgang. Tak til Adam for hjælpen i de tidligere timer og til Amanda for hjælpen i de sene(re) med nettene. Det blev til 19 fugle, fordelt på 13 aflæsninger og 6 mærkninger (på 9 arter).
Af denne omgang var det mest interessante nok at net 7 fangede en langøret flagermus på første runde (foto). Den brugte Adam og jeg så lidt tid på at kæmpe med, men den kom ud og fløj fint videre. Så der var en lille oplevelse til sitet og en ny art i nettene 😉
Håber alle har nydt deres weekend!
Mange hilsener,
Signe

_______________________________________________________________
