CES Rungstedlund, Runde 10
I dag blev tiende runde af CES afholdt af Alexander, Anne, Morgan og Freya, og i samme omgang blev der afholdt fremvisning og formidling for studerende fra Københavns Universitet, i forbindelse med et kursus i Citizen Science. Dagen startede ud stille med få fugle på de første to runder. På tredje runde kom fra studerende fra Citizen Science sammen med Anders Tøttrup (professor & sektionsleder), hvor Net 14 overraskede med et mindre fugletog. Derudover var der ellers meget stille, og næste runde var helt tom. Heldigvis blev det kompenseret for på femte runde, hvor endnu et fugletog var røget i Net 14, så vi kunne ringmærke og fremvise nogle fugle. Iblandt dem var en stor flagspætte han, som blev vist frem med stor interesse for kursusdeltagerne. Så kom lukkerunden og enkelte studerende fulgte med på denne, hvilket gav pænt med fugle på runden, hvor Net 13-14 atter overraskede med 11 fugle i nettene.
I alt endte vi på 37 fugle, 29 mærkninger og 8 aflæsninger spredt på ti forskellige arter, så det var en rigtig skøn morgen. Kæmpe tak til Anne, Alexander og Morgan for et fantastisk samarbejde til formidling og fremvisning af ringmærkning til kursisterne. Og kæmpe tak til Freya for at formidle og ringmærke på vegne af Rungstedlund.
Dagens mærkninger/aflæsninger
Stor Flagspætte 1/1
Gærdesmutte 3/0
Rødhals 5/3
Sangdrossel 1/0
Solsort 7/0
Munk 2/0
Gransanger 1/0
Sumpmejse 0/1
Musvit 7/2
Blåmejse 2/1
I alt 29/8


