Mandag morgen fik vi gennemført 4. runde af årets CES – mærkning ved Tømmerby Fjord. Antal fangede fugle lå lidt over gennemsnittet fra tidligere år, så det er godt. Fordelingen fremgår af tabellen. Det sker en sjælden gang at en Vandrikse ryger i nettet. Vi bedømte den til at være en han som vi ringmærkede og fremviste. Gærdesangeren har fået nærfotograferet maven for at vise, at den i lighed med næsten alle de andre fugle lige nu har rugeplet. Så fik vi et par rivaliserende Skægmejsehanner i nettet – hunnerne er dem der har mest travlt med yngleplejen. Det er en imponerende fjerpragt de har de Skægmejser. Og så endelig -vi har ventet på at se den Sydlige Blåhals – på billedet en flot gammel han – mon ikke der kommer flere senere på sæsonen.





