Sommerems fangster ved Tømmerby Fjord er opdateret i nedenstående. I periode 7 var der pæt med fugle og ungfuglene begynder for alvor at flyve rundt. Specielt bemærkes, at Blåhalsen formentlig har haft en god sæson. Periode 8 blev på niveau med tidligere år, men det svinger en del fra art til art, men det har vi set før. De gamle Sivsangere ser ud til at være på vej sydover som nogle af de første, i hvert fald fangede vi kun unge Sivsangere forleden. Lidt tankevækkende, at så snart ungerne er på vingerne – ja så går turen mod overvintringspladserne igen. Også periode blev i antal som tidligere år. Som vanligt er Skægmejserne næsten væk fra området på denne tid af året. De foretrækker nok at være i de lidt større sammenhængende rørskovsområder efter yngletiden. Rørspurvene er også begyndt at flytte rundt i området, så der fanges nye fugle. Nogle af sangerne er i fuld gang med trækket, mens andre stadig er i fuld gang med yngelplejen. Også periode 10 gav pænt med fugle, så det ser ud til at have været en OK ungeproduktion i år i Vejlerne.

Gulbug, 1k (foto: Tage Leegaard)

_______________________________________________________________________________________