CES Vestamager, periode 7
Runde 7 blev gennemført den 6. juli. Dagens fangst stod på meget få fugle med kun 10 fugle. Dette var overraskende, da vi forrige gang havde en del flere med hele 55 fugle. Det lader derfor til at de fleste af de adulte afrikatrækkere er rejst sydpå, og kun 1k gransangere og løvsangere er tilbage på lokaliteten for at tanke op inden de flyver afsted. Vejret var ellers godt med 15-18 grader, let til frisk vind (sneg sig op på 7 m/s på de sidste runder). Heldigvis var der godt selskab til at fordrive tiden imellem runderne.
10 fugle fordelt på 4 arter blev det til i dag:
2 aflæsninger: To 3k+ bogfinker (han og hun)
8 ringmærkede: Fire 1k løvsangere, to 1k gransangere og to 1k musvitter.
Rie
_________________________________________________________________________________
