Så har den ihærdige CES-gruppe, der mærker på Rungstedlund afrapporteret årets fangster i en fin lille rapport, som kan læses her. I alt blev fanget 295 fugle, hvoraf de 114 allerede var ringmærket. Hyppigst fanget blev Solsort (88 fugle) efterfulgt af Rødhals (40 fugle)  og Musvit (36 fugle). Som konstateret på de andre CES lokaliteter, blev der også på Rungstedlund fanget få ungfugle (82 fugle) af de i alt 295 fugle.

Foruden CES-mærkning foretages også mærkning af fugle i redekasser på Rungstedlund, men det kan du læse mere om i rapporten.

I forlængelse af CES ved Tømmerby Fjord, hvor de fanger mange rørsangere, hvoraf en stor del genfanges i årene efter mærkningen, har Statens Naturhistoriske Museum i samarbejde med CES-gruppe fanget og monteret lysloggere på 11 fugle. De får en lille rygsæk monteret på ryggen som samler de nødvendige data. Nu venter vi bare på, at der drager sydpå og vender retur til næste år, så rygsækken kan tages af, så data kan indsamles og behandles. Målet er at få mere viden om rørsangerens træk og dens ophold i vinterkvarteret.

Nu er det jo ikke så tit det lykkes at stå med en Fyrremejse i hånden her i DK. Og billedmateriale om den i Sydvestjylland hjemmehørende underart (Poecile montanus rhenanus) har jeg ikke set i en form, som kan anvendes af danske ringmærkere.
Derfor tog jeg lidt fotos af kræet, når jeg nu alligevel havde fanget den på CES Haulund i Ribe 30.juni 2024.
Jeg var ikke det mindste i tvivl om Fyrremejse, da jeg tog den ud af nettet. Meget anderledes end de Sumpmejser jeg af og til fanger her i Midtsønderjylland.
Vagn Lind

Nyt ringmærkeratlas har set dagens lys. Tidligere har data fra Rusland (eller rettere det tidligere Sovjetunionen) været utilgængelige for europæiske atlas. Nu er der rådet bod for det for så vidt angår andefugle (svaner, gæs og ænder). Der forelægger nu en engelsk pdf-version af samtlige genmeldinger af russisk/sovjetisk mærkede andefugle. Et digert værk på mere end 500 sider som frit kan downloades fra http://ringcenter.ru/Migration_Atlas.pdf . Det omhandler bl.a. beskrivelse af yngleudbredelse, trækruter, dødelighed, dødsårsager, alder, rekorder, delpopulationer mv. En guldgrube af viden. Nu er det bare at håbe på, at udgivelsen følges op med flere artsgrupper.

Så er CES-sæsonen skudt i gang og de første fangster er gennemført. Man har som de første meldt ind fra Rungstedlund og Svendborg, og resultaterne kan ses på bloggen. Glædeligt er det også, at der er tilføjet 3 nye sites i år (to på Fyn og et på Vestsjælland), som kører en prøvesæson. Brabrand Sø er desværre ikke kommet fra land endnu på grund af meget høj vandstand i søen, hvilket har været gældende siden oktober! Vi håber dog på opstart snarest. - Og så håber jeg at flere indsender fangstdata, så andre kan følge med i årets fangster.

Henning

Søndag den 28. april starter første periode i årets CES. Foreningen håber at alle fra sidste år - og meget gerne flere - er med på sommerens ringmærkning. Sommerens fangstperioder kan ses her. Som noget nyt i år vil også Peter Teglhøjs idé om moniterring af insekter blive implementeret. Prøvetagning foretages med klæbefælde, som opsættes i forbindelse med fangsten (se vedhæftede pdf). Håber at i alle er med på at være med på denne spændende udvidelse, som måske/forhåbentligt kan vise en sammmenhæng mellem mængden af insekter og ynglesucces. 

Kunne man tænke sig at være med som deltager eller med nyt site, kontakt da Amanda på Ringadministrationen (amanda.johannisson@snm.ku.dk) som vil kunne være behjælpelig.

Med håb om en god fangstsæson.

Bestyrelsen og Henning Ettrup

Det var en rigtig positiv oplevelse. Fantastisk gode oplæg fra alle, god stemning og veloverstået generalforsamling, hvor ny bestyrelse tog over. Jeg regner med, at vi ses om et år.
Hilsen fra den afgående formand.

Ny artikel af Laura Bosco og hendes kollegaer (“Increasing winter temperatures explain body size decrease in wintering bird populations of Northern Europe—But response patterns vary along the spatioclimatic gradient”) viser en hidtil ukendt effekt af klimaændringerne. Ved at undersøge størrelserne på fugle ringmærket gennem 50 år i Sverige og Finland, ser man nemlig at flere fuglearter under nordlige himmelstrøg bliver mindre. De får lavere kropsvægt og kortere vinger. Fald i størrelsen ser ud til at være relateret til de højere vintertemperaturer.
Der er dog ikke en klar sammenhæng på tværs af arterne, men aftagende vingelængde og kropsvægt ser ud til at afvige fra normalen og understreger de umiddelbare følgeeffekter af temperaturstigning udenfor ynglesæsonen. Du kan læse artiklen her.

Så er programmet til ringmærkernes årsmøde den 24.-25. februar 2024 på gaden og kan ses her.

Du tilmelder dig ved at indbetale 200 kr. på foreningens konto: 23167554868678 eller på MobilPay: 54996 . HUSK at skrive Navn og Årsmøde 23.

Vi ses.

Indkaldelse til Generalforsamling i Danmarks Ringmærkerforening, 2023.
Dalum Landbrugsskole, Landbrugsvej 65, 5260 Odense S.

Lørdag den 24. februar 2024 kl. 19.00-20.30.

DAGSORDEN

1. Valg af dirigent og referent.
2. Aflæggelse af beretning.
3. Forelæggelse af revideret regnskab til godkendelse.
4. Fastsættelse af kontingent.
5. Forelæggelse af budget til godkendelse.
6. Valg til bestyrelsen (på valg: Hans Rytter (genopstiller ikke), Jan Salmonsen og Hans Skotte Møller (genopstiller ikke)).
   6a: Suppleanter: Bent Jakobsen, Tage Leegaard og Freya Mørup-Petersen (alle på valg).
   6b: Morten Jenrich Hansen og Henning Ettrup ønsker at trække sig fra bestyrelsen.
7. Valg af revisor (på valg: Jens Muff Hansen).
8. Behandling af indkomne forslag.
9. Eventuelt.

Vel mødt          

Bestyrelsen

Blåvand fuglestation har en bunke brugte net i overskud, som fuglestationen gerne vil donere til interesserede ringmærkere. Nettene kan afhentes på Blåvand Fuglestation eller på Ringmærkernes Årsmøde på Dalum Landbrugsskole den 24.-25. februar, hvor også overskydende net vil være til uddeling på årsmødet.
For yderligere oplysninger kontakt Henrik Böhmer, Blåvand Fuglestation: blaavand@dof.dk

Supplerende kan det oplyses, at Foreningen har invisterer i nye net (til anskaffelsespris), ligesom vi har billige brugte net, som medbringes til Årsmødet. 

Af Peter Teglhøj

CES Svendborgs A-område er igen i år efter endt CES-sæson (ynglefugle) benyttet til ringmærkning af trækfugle og formidling af ringmærkning til gymnasieelever og beboere i lokalområdet.
I perioden 23. august til 2. november 2023 blev der i alt fanget 1906 fugle fordelt på 32 arter. 1801 fugle blev mærket og 105 aflæst. Af nedenstående tabel ses fangsttal for perioden 2019-2023. De dominerende trækgæster har igen i år været jernspurv og munk, men mejserne var også godt repræsenteret. I alt blev der fanget 32 forskellige arter i efteråret 23, og sortmejsen blev ny mærkeart for området. I de 5 efterårssæsoner er der totalt fanget 7605 fugle fordelt på 43 arter.
2 fugle med ”fremmed” ring blev aflæst i løbet af efteråret 2023. Den ene var en jernspurv ringmærket i Sortemosen d. 22. september 2022, 9,7 km fra genfangstområdet, den anden en fuglekonge med svensk ring. Data vedr. fuglekongen foreligger endnu ikke. Endelig blev en jernspurv som var ringmærket d. 1. september 2023 aflæst på Keldsnor fuglestation d. 7. oktober 2023, en distance på knap 38 km som fuglen havde tilbagelagt på 36 dage. Den unge jernspurv havde tilsyneladende ikke særligt travlt med at komme sydpå.

Øverst: Rædtoppet Fuglekonge og Sortmejse. Nederst: Gulspurv og Jernspurv (fotos: PT)

Efter at have efterlyst aflæsninger af storspove i tidligere nyhed, fik jeg en ny henvendelse fra Reijo i Finland. Han kunne konstatere, at den GPS-mærkede spove formentlig var død og lå på en mark på Salling NØ for Skive. Og han ville frygtelig gerne have senderen tilbage. Jeg foreslog Jan fra Nordvestjysk Ringmærkergruppe om de kunne sende en ud at lede efter den. Samtidig informerede jeg Ringadministrationen om de ville kontakte ringmærkere i nærområdet om problemet. Og minsandten om det ikke lykkedes. Lars fra NVJR fik ejerens tilladelse til at afsøge hans tilsåede mark, og senderen lå, hvor det var forventet, men Spoven var dog ædt. Men senderen blev fundet og ringen, som spoven havde båret, blev aflæst. Nu håber vi som tak, at få en lille historie om Reijos projekt.

Foto: Lars Smith

Ringmærkerforeningen har fået en forespørgsel fra Reijo i Finland:
Gad vide hvorfor ingen i Danmark aflæser Storspover med farve/nummerringe? Reijo har i perioden 2011-2023 ringmærket over 1000 Storspover i Finland med farve/nummerringe. Men det har kun afstedkommet EN AFLÆSNING fra Danmark. Og der er ikke fordi de finske Storspover trækker udenom Danmark. For sidste år stod Storspove udstyret med GPS-sender i Danmark i fire måneder, OG INGEN SÅ DEN!!!
Er det fordi der ikke foretages aflæsninger af farvemærkede fugle (af andet end gæs og svaner), eller er det fordi aflæsninger ikke bliver meldt ind på fuglering.dk? Nedenfor er tre fotos af mærkede Storspover, dels af juvenil i forbindelse med mærkning, dels af to fugle aflæst i felten. Bemærk, at den ene også er mærket med rød ring på modsatte tibia.

Kan der gøres noget for at rette op på det?
Det er vigtigt at støtte op om Storspoveprojektet eller tilsvarende projekter, og give tilbagemeldinger om aflæsning af mærkede fugle, da det siger noget om deres opholdssteder, alder, trækforløb mv., som kan være vigtig for den langsigtede beskyttelse af arten.

Der står stadig Storspover derude - så tjek dem en ekstra gang for, om der skulle være en farvemærket imellem!

Så har den grønne Svensson fra 1992 fået en storebror i rødbrun farve. Svensson skriver selv i forordet, at det er 5. udgave, men så har han glemt den første grå (se billedet). Den største ændring i den nye udgave er, at den generelt følger IOCs artsopdeling og at antallet af behandlede arter/underarter er øget fra 229 til 267. Og selvfølgelig er der foretaget opdatering med ny viden under de enkelte arter, ligesom nye tegninger er tilføjet. Ikke at forglemme, så er trykket væsentligt forbedret. Tillykke med den.

Så går årets CES mod enden - og så bliver det spændende at se resultatet. Flere steder er der i løbet af sommeren meldt om lavt antal fangede fugle og få ungfugle. Ved Brabrand Sø har vi selv oplevet et dårligt år med 1/3 færre fangede fugle end gennemsnittet for årene 2006-22 (hvor vi har mærket) med meget få rørsangere og rørspurve. Men overaskende er også mejserne udeblevet, selv om rørskoven er ved at springe i skov. 

I har kunnet følge årets CES på flere af lokaliteterne på bloggen, og jeg vil opfordre til, at der laves en status på de enkelte sites, mens vi venter på den samlede bearbejdning af de indhøstede data.

TUSIND TAK FOR INDSATSEN - håber i er med igen næste år!

Danmarks Ringmærkerforening og Ringadministrationen.

Ringmærkningen på Statens Naturhistoriske Museum har sammen med Pelle Andersen-Harild (svanemærkningskoordiatoren) besluttet at indstille farvemærkningen af knopsvaner fra og med i år.
Knopsvanemærkningsprojektet startede i begyndelsen af 1960 og har derefter kørt kontinuert i over 60 år. Der er indsamlet ca. en halv million data. I tidens løb har det givet anledning til et halvt hundrede artikler, TV- og radioudsendelser samt en lang række indslag i dags- og ugepressen.
De mange mærkninger og aflæsninger har fulgt bestanden i adskillige svanegenerationer. Den ældste knopsvane er 42 år. Materialet er stort og der er mange mulige analyser, som det er vigtigt at få igangsat og publiceret. I øjeblikket arbejdes der på analyser af dødelighed/dødsårsager, af de ”polske” knopsvaner (immutabilis) samt af genmeldinger af knopsvaner ringmærket på de forskellige danske fældepladser. Samtidig søges efter muligheder for finansiering af yderligere bearbejdning af materialet. Så selv om farvemærkningen stopper, lever projektet – og de ringmærkede knopsvaner – videre og aflæsninger af (farve)mærkede svaner vil forhåbentligt fortsætte i mange år frem.
Vi takker for jeres mærknings- og aflæsningsindsats gennem de mange år. Det har givet værdifuld ny viden, og vi håber I fortsat vil yde en stor indsats med aflæsning af mærkede knopsvaner, så vi fortsat kan få en detaljeret forståelse for de problemer arten står over for. Aflæsninger af mærkede svaner kan sendes til Ringmærkning (evt. via www.fuglering.dk) eller til Pelle direkte. Og har du spørgsmål eller forslag til bearbejdning af materialet, er du meget velkommen til at kontakte Ringmærkningen (Jesper: tlf. 35 32 10 97, e-mail: jjmadsen@snm.ku.dk) eller Pelle (tlf. 23 63 69 22, e-mail pelle.andersen.harild@gmail.com).
Mange sommerhilsner,
Pelle og Ringmærkningsadministrationen (Jesper, Kasper og Anders) 
ringing@snm.ku.dk
www.fuglering.dk (genfund)

Skagen Fuglestation har de sidste par år fanget efter stormsvaler på sensommeren, og har allerede efter fangst af få fugle opnået nogle spændende resultater, som du kan læse mere om på netfugl her.

Vi tilbyder atter minikurser på en fuglestation for CES-kandidater med en X-licens af 1-2 ugers varighed. Formålet er at få flere opgraderet til C-licens til CES mærkning, så de kan arbejde  på et eksisterende site eller opstarte et nyt. Der vil være fokus på oplæring i egenskaber der er nødvendige på et CES site (sikker håndtering, arts-, køn- & aldersbestemmelse, måltagning mv.). Kontakt din lokale CES-koordinator eller Ringmærkningsadministrationen for at høre nærmer.
Jesper Johannes Madsen

Har du lyst til at lære mere og blive dygtigere til at ringmærke? Så tilbyder vi til efteråret kursus for dig, der allerede er ringmærker – og jo før du tilmelder dig jo bedre, for der er begrænset kapacitet på fuglestationen:

Kurset for øvede ringmærkere, foregår på Blåvand Fuglestation i weekenden den 18.-20. august 2023. Vores helt nye kursus er med Simon S. Christiansen som kursusleder. Kursets formål er, at styrke oplæringen af ringmærkere med C-licens, med henblik på at de kan tilegne sig A eller B-licenser, men er også for A- og B-mærkere, der gerne vil opdateres med nyeste viden og færdigheder. Se vedhæftede introduktion og program. Bemærk tilmeldingsfrist 15. juli 2023 til Simon (ssc@dof.dk).

Kurset er et samarbejde mellem DOFs Skagen Fuglestation, Ringadministrationen på Statens Naturhistoriske Museum og Danmarks Ringmærkerforening.

Ringmærkningsadministrationen og Danmarks Ringmærkerforening
v. Jesper Johannes Madsen og Henning Ettrup

Så kan vi melde nyt kursus ud for nye ringmærkere. Det bliver afholdt på Gedser Fuglestation i weekenden den 30. september - 1. oktober 2023. Kurset er målrettet uerfarne deltagere, som ikke har erfaring med at håndtere levende fugle. Program følger snarest. Jo før du tilmelder dig jo bedre, for der er begrænset kapacitet på fuglestationen

Kurset afholdes i et samarbejde mellem Ringmærkningsadministrationen på Statens Naturhistoriske Museum og DOFs Fuglestationsudvalg.

Er du interesseret, eller har du spørgsmål, kan du kontakte undertegnede på hettrup@live.dk .

Henning Ettrup og Jesper Johannes Madsen

Så går det løs!

Årets CES starter ud, med periodestart torsdag den 27. april. Det er ret tidligt i år, men er en følge af sidste års ændring af perioderne. Perioderne forløber nu skiftevis med 10 og 11 dage (skiftevis torsdag-lørdag og søndag-onsdag). Jeg håber at alle er klar til at gå i gang. Vi er selv ved at forberede os ved Brabrand Sø, men bliver ikke klar til torsdag - men så forhåbentlig i weekenden. Ellers vil foreningen ønske alle en god sæson med mange spændende oplevelser sommeren igennem. Send gerne data til mig, så vil jeg løbende lægge dem op på siden, så andr kan følge med.

Henning Ettrup

Som afslutning på et meget tilfredsstillende Årsmøde (se mere på Naturens Hus' facebook) blev foreningens generalforsamling afholdt søndag den 12. marts. Den blev desværre ikke det samme store tilløbsstykke, som årsmødet, men blev dog afholdt i god ro og orden. Tusind tak til alle som deltog i Årsmødet og generalforsamlingen. Vi ses igen til næste år!

Årets CES nærmer sig så småt og flere har efterspurgt perioderne - godt at i er klar! Derfor kommer de her, ligesom du kan hente dem på pdf. Vi håber at det bliver et godt år, OG at flere end de sædvanlige 8 sites vil deltage. Målet er stadig MINDST 10 sites fordelt over hele landet. Det giver den bedste styrke af resultaterne.

Så er det her - det europæiske trækfugleatlas, som samler (stort set) alle data om fuglenes træk med baggrund i ringmærkning foretaget siden H.Chr.C. Mortensen begyndte i 1899. Samtidig er inkluderet data fra bl.a. GPS mærkning af mange arter. Atlasset findes kun online og kan ses her.

Den spanske pendant til Ringmærkningsadministrationen (Aranzadi) har lavet en meget interessant hjemmeside om alders- og kønsbestemmelse af fugle, der er af stor interesse for ringmærkere. Men man mangler nogle få billeder for at gøre værket komplet. Det drejer sig om billeder af 18 arter, hvor man mangler fotos af specifikke detaljer. Listen kan ses her. Har du eventuelt nogle af de ønskede fotos, er forfatterne meget interesseret i at blive kontaktet. Kontaktmail er: jblascozum@gmail.com.
Du kan få en smagsprøve på den næsten færdige hjemmeside her.

Normalt trækker rørsangeren mod vinterkvarteret sidst på sommeren, men (åbenbart) ikke altid. Tage fangede således en juvenil rørsanger midt i august ved Ove Sø, som ”valgte” at tage en tur mod NV til Utsira, hvor den blev genfanget 2 uger senere. Du kan få flere detaljer på fuglerings hjemmeside her.

Fuglekonge påsat sender udviklet af Motos viser dens tur på tværs af Nordsøen fra Holland til England, det skriver Birdsguide. Den blev mærket på en af øerne ved den hollandske kyst den 20. oktober og allerede tidligt næste morgen blev den registreret af Motos-modtager på Spurn Fuglestation. Se flere detaljer her.

En analyse af ringmærkningsdata fra Nordvestjysk ringmærkergruppes aktiviteter viser fint forløbet af indvandringen af Sydlig Blåhals til regionen. Gruppen har mærket i området siden 1972, og har frem til 2010 kun fanget den nordlige race af Blåhals under trækket. Man havde nok en forventning om, at den Sydlige Blåhals snart ville vise sig, da den i 1992 var (gen-)indvandret som ynglefugl til Sønderjylland. 2010 blev så året, hvor den første blev fanget og ringmærket i slutningen af juni måned ved Ove Sø. Derefter er det gået stærkt, og frem til 2022 er der fanget i alt 192 fugle Sydlig Blåhals i yngletiden i Nordvestjylland. Du kan se flere detaljer i artiklen i Naturnyt 2/2022 her.

Af Peter Teglhøj

Efter afsluttet CES sæson 2022 ved Svendborg, er CES sitets A-område blevet benyttet til ringmærkning af trækfugle og formidling af ringmærkning til gymnasieelever og beboere i lokalområdet. I perioden 24. august til 5. oktober 2022 blev der i alt fanget 1463 fugle fordelt på 31 arter. De 1413 fugle blev mærket og 50 aflæst (se nedenstående tabel). 3 af de aflæste fugle var fynske jernspurve ringmærket henholdsvis d. 19/9 2022 og 20/9 2022 i Sortemosen 9,8 km fra genfangststedet. Jernspurvene brugte i gennemsnit ca. 2,5 dage på at tilbagelægge strækningen, så de har ikke haft travlt. De dominerende trækgæster har igen i år været jernspurv og munk. I alt blev der fanget 31 forskellige arter i efteråret 2022 og ny art for området blev rødrygget tornskade. I de 4 efterårssæsoner (2019, 2020, 2021 og 2022) er der fanget knap 5700 fugle fordelt på 41 arter og viser således en pæn trækaktivitet ned over det Sydfynske område.

Tabel 1: Mærkede og genfangede/aflæste fugle i efterårene 2019, 2020, 2021 og 2022 ved CES Svendborg.

Broget Fluesnapper, Jernspurv, Rødrygget Tornskade (foto: PT).

Ringmærkerforeningen havde i foråret foretræde for Folketingets Miljø- og fødevareudvalg for at forelægge foreningens ønsker om bedre vilkår for ringmærkningen, f.eks. ved at give bedre økonomiske vilkår. Tage er nu begyndt opfølgning herpå, hvilket foreløbigt har resulteret i en fin artikel i "Nordjyske", som kan ses her.

Så er den her, den længe ventede opdatering af oversigten over Danmarks fugle. Titlen er "Systematisk oversigt over Danmarks Fugle 1800-2019 og hovedkræfterne bag bogen er Jørgen, Tim og Palle, godt suppleret af flere andre (se forsiden). Mange venter måske at det "bare" er en opdatering af Klaus Malling Olsens efterhånden 30 år gamle oversigt, men så tager man fejl. Den omfatter samtlige fugle set i Danmark siden 1800, og der er for langt de fleste arter foretaget bearbejdning af foreliggende oplysninger og materiale. For alle arter er givet en status, oplysning om raceforhold, yngleforekomst, træk- og vinterforekomst, antal, bemærkninger om særlige forhold, historik samt population og trend. For mange af arterne er udarbejdet prikkort over forekomst og yngleudbredelse ligesom foretaget forskellige bearbejdninger af data fra dofbasen er præsenteret i form af grafer. Den er let læselig og i et fornuftigt format. Et fantastisk godt stykke arbejde, som er meget vellykket. Stort tillykke til forfatterne og til DOF. Bogen kan varmt anbefales for alle som interesserer sig for fugle herhjemme! 

Henning Ettrup

Man har i Finland i genfanget 2010, og senere i 2020 aflæst en Almindelig Kjove, som blev mærket som redeunge i 1987!  Den er altså 33 år, og producerer stadig unger, da den i 2020 fik 2 stk. Da man i 2010 genfangede fuglen fik den påsat farvering og geologger. Aflæsning af data fra geologgeren viste, at  fuglen udenfor ynglesæsonen i farvandet omkring de kanariske øer. Du kan læse mere om de spændende data her.

Så er der igen introduktionskursus for nye ringmærkere. Kurset afholdes på Blåvand Fuglestation i dagene fredag den 23. - søndag den 25. september. På kurser lærer du hvordan du håndterer fugle, aldersbestemmer dem, foretage biometriske mål og meget mere, ligesom også fangsteknikker indgår. Du kan se hele programmet her.

Kurset afholdes i samarbejde mellem Ringmærkningsadministrationen på Statens Naturhistoriske Museum, DOFs Fuglestationsudvalg og Ringmærkerforeningen.

Jeg havde i juni 2022 lejlighed til at besøge Europas største ringmærkningsstation ”Vente Ragas” i Litauen. Stationen er en del af det zoologiske museum i Kaunas, der hører under det litauiske miljøministerium. Ringmærkningscentralen har to og en halv fuldtidsansatte specialister og trækker i sæsonerne på et netværk af c. 40 frivillige amatører.

Vente Ragas ligger for enden af en sydvestvendt pynt, der stikker ud i den kuriske bugt eller Kurlandshavet, som det hed i gamle dage, få km nord for grænsen til den russiske Kaliningrad-enklave.
Det er Europas, hvis ikke Verdens største ringmærkningsstation, hvor der årligt mærkes omkring 100.000 fugle og på nogle dage mærker man op til 5.000 fugle eller flere. Fangsten foregår ved hjælp af 8 store helgolandsruser, andre fælder samt i spejlnet. Da jeg besøgte stedet den 15. juni havde man samme dag mærket 900 fugle, mest Stære.

Jeg havde en snak med lederen af ringmærkningsstationen Vytautas Jusys, der især i de meget travle måneder september og oktober, gerne tager imod frivillig assistance fra erfarne danske ringmærkere med A- eller B-licens. Er du interesseret kan du kontakte ham på e-mail: VRVENTRAGIS@gmail.com og tlf. +370 638 90 619. Se også diverse hjemmesider, f.eks. Ornithological station Vente Cape / Ventes Ragas 

Hans Skotte Møller
Tlf. 2093 5851.

En af de store ruser på fuglestationen.

Af Jacob Sterup og Hans Rytter

Fugleinfluenzaen breder sig i disse dage hastigt i mange havfuglekolonier over hele Vesteuropa. Særligt Splitterne, Skarv og Sule er nogle steder hårdt ramt. Det er især de arter, der yngler i tætte kolonier, som er mest udsat for massiv smitte.

Der rapporteres om høje dødsrater blandt adulte fugle, hvilket så medfører høj dødelighed blandt unger, der bliver forældreløse eller ligeledes smittes…

I Danmark er det især Skarv og Splitterne, der er udsat.

Det var med stor spænding, at vi forleden begav os på Sprogø for tilse Splitternekolonien og ringmærke unger med farveringe.

Splitternekolonien på Sprogø

Det blev til 52 mærkede Splitterneunger, heraf 42 med farvering. Dette svarer antalsmæssigt nogenlunde til de seneste par år, men generelt har ungeproduktionen været meget lav i kolonien gennem flere år. Umiddelbart så ungernes kondition ikke helt tosset ud, så forhåbentlig klarer de fleste af de mærkede fugle sig.
Vi fandt desværre i alt 119 døde adulte Splitterner, hvoraf de 51 lå inde i/ved kolonien. Kolonien på Sprogø huser i år godt 700 ynglepar, så det svarer umiddelbart til en dødelighed på knap 10 %. Vi har dog også modtaget adskillige genmeldinger af døde, ringmærkede Splitterner fra kysterne andre steder omkring Storebælt, så reelt er det nok en noget højere andel af bestanden, der er bukket under. Flere fugle blev indsamlet med henblik på analyse for fugleinfluenza.

Døde Splitterner på reden	Syg Splitterne i kolonien

Der var ringe på 43 af de 119 døde voksne fugle! De 4 havde farveringe, hvoraf 3 var mærket som unger på Siø i 2019. Den sidste var mærket under natfangst på Agger Tange i sensommeren 2020 og blev i øvrigt aflæst som ynglefugl på Langenwerder i Tyskland sidste år. På Langenwerder er der ligeledes fundet mange døde Splitterner i år i forbindelse med udbrud af fugleinfluenza.
De fleste af de metalmærkede var ”lokale” fugle, mærket på Sprogø eller på øerne omkring Fyn og Vestsjælland. Der var dog også tre tyske (nok alle fra Norderoog i det tyske Vadehav), en svensk og en belgisk (mærket ved Zeebrugge under forårstrækket i starten af april 2011) imellem. En del af de dødfundne fugle blev aflæst som ynglefugle på Sprogø i 2017 og 2018, hvor der var mulighed for at aflæse en del af de ynglende Splitterner.

Den ældste var mærket på Fiskeholm i 1998 og blev altså 24 år gammel.

Fra andre danske Splitternekolonier er der endnu kun rapporteret om et lavt antal dødfundne fugle, men da Splitterner i stort omfang besøger forskellige kolonier, kan smitten hurtigt spredes. I Frankrig, Holland og Tyskland er tusindvis af Splitterner fundet døde i ynglekolonierne i år.

Hvis du finder døde fugle, der vil være relevante at undersøge for fugleinfluenza, kan fundet rapporteres til Fødevarestyrelsen. Læs nærmere her: https://www.foedevarestyrelsen.dk/Selvbetjening/Guides/Sider/Fund-af-doede-eller-syge-vilde-fugle-i-naturen.aspx.
Vær omhyggelig med at forhindre smittespredning!

Willy Mardal er ikke længere blandt os. Willy har gennem længere tid været syg af kræft, og kunne ikke længere den 17. maj 2022. Willy var en af landets mest erfarne ringmærkere, som har håndteret i tusindvis af fugle gennem sit liv som ringmærker – for øvrigt oplært af sin far, hvis licensnummer var 002.
Willy, der lige nåede at blive 80 år, er i dag (25. maj 2022) blevet bisat fra Boddum Kirke i Thy.

Willy fortæller på Skagenmødet i 2019 om sine oplevelser som ringmærker.

Så blev der etableret et nyt site, på selve Karen Blixens Rungstedlund. Fantastisk! Og hvilken start - 74 fugle fordelt på 11 arter til stor glæde for de mange nye ringmærkere, som deltog (foto). Der blev fanget med ca. 15 net á 12 meter i et parklignende landskab (se foto). Det bliver spændende at følge stedet fremover.

(Fotos Jesper Johannes Madsen)

________________________________________________________________________________

Så er der igen mulighed for at komme ud at se ringmærkning søndag den 1. maj på DOFs fuglestationer på Gedser, Blåvand og Skagen samt DOF-Fyns Keldsnor Fuglestation. Du kan se mere om arrangementet samt hvor og hvornår det præcist foregår på dette link. Arrangementer sker i samarbejde mellem Ringmærkningscentralen på Statens Naturhistoriske Museum, DOF og Ringmærkerforeningen.

I dennne uges starter vi ud med årets CES. Vi håber alle er klar til at tage endnu en tørn - og velkommen til eventuelle nye lokaliteter. Som inspiration til arbejdet er nedenfor en opsamling over sidste års fangster på de 8 lokaliteter, som var med. Du kan forøvrigt under "CES" se, hvad der ligger af bearbejdninger fra tidliger år fra de forskellige sites, og så håber vi snart, at der bliver foretaget en samlet bearbejdning af de indsamlede data, hvilket ikke er sket siden 2013.

Som det blev meldt ud sidste år, er der foretaget regulering af perioderne, så de er forholdsvis 10 og 11 dage. Dette er gjort for at sikre større mulighed for at gennemføre, da hver periode nu rammer to weekends. Du kan se datoerne for de enkelte perioder i nedenstående tabel. Der vil løbende blive informeret om årets fangster, HVIS de enkelte sites sender fangstdata, billeder eller småhistorier til foreningen.

Med håb om et godt CES-år.

Da vi i forbindelse med et pipotstudie blev fastgjordt små GPS-sporingsenheder på fem australske fløjtefugle, som minder om vores kragefugle lærte men overraskende nyt om disse fugles adfærd. De demonstrerede endnu en gang, at de er intelligente sociale væsner, da de hjalp hinanden med at fjerne senderne igen! Du kan her læse mere op opdagelsen.

Blåvand Fuglestation søger i 2022 ringmærkere til perioderne 9. – 20. april og 12. maj – 15. juni. Du skal have minimum en C-licens og kunne ringmærke på egen hånd.
I perioden kan du forvente at ringmærke ca. 1000 fugle. Vi har mulighed for at udbetale diæter á 200 kr./dag og betale rejseomkostninger.
Også i efteråret mangler vi i øjeblikket ringmærkere i perioden 20. juli – 15. november.
Kontakt på e-mail: blaavandfuglestation@gmail.com eller tlf. 24415230.
Bent Jakobsen.

Der er nu gjort mandtal på ringmærkningen i Nordvestjylland for 5-årsperioden 2016-2020. Og man må sige, at de er ihærdige derovre. Det er blevet til ikke mindre end 78.281 ringmærkede fugle. Siden starten i 1972 har man rundet over 1/2 mio. fugle! Du kan læse mere om gruppens succesrige arbejde i Naturnyt 3/2021, som også gengives her.

Kære medlemmer og ringmærkere.

Nu er året ved at rinde ud - og vi er ikke sluppet af med corona. Det giver nogle besværligheder, men måske mindre for os, der helst færdes ude, end så mange andre. Året har forhåbentligt budt på interessante fangster og spændende genmeldinger samt generelt fine oplevelser i naturen for jer. Vi håber på (hvad vi ikke slap af sted med i 2020), at vi kan kan ses til Årsmøde og Generalforsamling den 22.-23. januar på Dalum Landbrugsskole. Ud over at møde gamle venner og få nye kontakter, bliver der her også rig mulighed for at udveksle oplevelser og erfaringer.

Ringmærkerbestyrelsen vil gerne ønske alle en Glædelig Jul samt et Godt Ringmærker-Nytår 

Niels Otto Preuss kom til Ringmærkningscentralen som leder i 1962 og blev der indtil sin pension i 1995. Han flyttede derefter til en lille ejendom syd for Sorø, hvor han, som han selv skriver ”havde en dejlig stor have med egen sø, mange frugttræer og plads til får, gæs og høns. En dejlig ustresset tilværelse”. Alligevel endte det i 2014 med en hjerneblødning, som gjorde at han og Bodil måtte opgive stedet og flyttede til Smørum, hvor han boede indtil sin død den 7. december 2021, 86 år gammel.
Jeg mødte selv Preuss første gang i 1976 i forbindelse med mit speciale på daværende Vildtbiologisk Station om viber. Jeg skulle have samlet alle mærkningsoplysninger om viber, og var derfor jævnligt på ringmærkningsafdelingen i en periode, hvor jeg gennemgik alle mærkningsprotokollerne og afskrev ca. 17.500 ringmærkningsdata på viber. Og jeg blev altid godt modtaget og beredvilligt hjulpet. Jeg havde oplevelsen af at være sammen med Preuss sidste gang i Skagen Sømandskirke i august 2019, hvor en gruppe ældre ringmærkere – på initiativ af Flemming Byskov - var samlet til møde for at udveksle minder fra en svunden tid. Her holdt Preuss selv et indlæg, om sin tid som leder af ringmærkningsafdelingen. Jeg vil gennem citater herfra beskrive hans betydning for ringmærkningen i Danmark og i Europa.
I forbindelse med sit naturhistoriestudie tilbragte han megen tid på Zoologisk Museums fugleafdeling i Kejsergade, og som han sagde: ”Her havde jeg især tilknytning til konservator Erik Petersen og den meget farverige professor Hans Johansen, der var ansvarlig for ringmærkningen. Da han i 1961 opholder sig meget på Læsø, søgte museet en person, der som vikar kunne stå for den daglige ledelse af ringmærkningsafdelingen, en stilling jeg så fik i 1962.” Preuss overtog da en lidt trægt fungerende administrativ afdeling med en deltids kontordame og en henvist arbejdsløs kontorist til at håndtere besvarelser og servicere 79 ringmærkere, der i 1962 mærkede i alt 37.835 fugle. Selv om Preuss var leder, skulle professor Johansen en tid endnu stadig godkende alt, som gik ud fra afdelingen. Det lykkedes dog for Preuss, trods mange bump på vejen, at opbygge enmoderne og velfungerende ringmærkningsafdeling.

Preuss fortæller om arbejdet på ringmærknings-afdelingen i Skagen Sømandskirke, august 2019.

For at finde ud af hvem ringmærkerne var, hvilket ikke interesserede professor Johansen, begyndte Preuss at kontakte ringmærkere rundt i landet, og efterfølgende at arrangere sammenkomster spredt i landet på skoler eller hos private, ligesom han inviterede ringmærkerne til at komme på ringmærkningsafdelingen. Han sagde videre: ” Da jeg overtog administrationen af ringmærkningen, var det nærliggende, at jeg dannede mig et billede af, hvem de enkelte ringmærkere var, hvor de boede samt hvad de især ringmærkede. Når lejlighed gaves noterede jeg mig desuden de enkelte ringmærkeres telefonnummer, alder og eventuel også deres koners og børns navne.” Dette gjorde Preuss ikke kun for at få opbygget et kartotek over ringmærkerne så han - som noget nyt kunne udstede licenser til den enkelte mærker - men også fordi han rent faktisk ønskede at kende hver enkelt ringmærker. Han samlede i sin tid således et personligt billedarkiv fra sine møder, hvori han på foto navngav den enkelte ringmærker. Også et journalsystem fik Preuss efterhånden etableret, så der blev styr på ikke bare de gamle og stadig indkommende mærkningsbreve fra ringmærkerne, men lige så vigtigt genmeldingsbrevene fra hele Europa og Afrika.
Et stort problem blev løst, da han som den første på Museet fik anskaffet landkort, som har sagde ”En alvorlig hindring i arbejdet var vanskelighederne med at finde de enkelte genfundssteder på et kort for slet ikke at siger deres geografiske koordinater. Derfor måtte jeg indkøbe et antal atlas og kort. En meget stor hjælp blev det da det amerikanske militær frigav deres mange lister over stednavne og koordinater, lister der i øvrigt var uhyre billige. At der var andre på Museet, der savnede disse hjælpemidler, viste sig ved at kollegaer ofte søgte hjælp hos os.” Det blev hurtigt til flere tiltag, som ofte dog krævede sværdslag med ledelsen. Det første var effektivisering af afdelingens arbejde og systematisering af ringmærkerens afrapportering ved indførelsen af ringmærkningsrapporter til afløsning af afrapportering på brev. Det betød, trods Museets modstand, trykning af rapportark til ringmærkerne. Et endnu større projekt, som for en stor del var Preuss’ fortjeneste, var oprettelsen af EURING, der endnu i dag koordinerer al ringmærkning i Europa. I 1963 deltog han således i Frankrig i det første arbejdsmøde om førte frem til etableringen af EURING i 1967. Beskrivelsen heraf kan du læse her, hvor hans indlæg til 50-års jubilæet i 2017 på Amager er gengivet. Det var for øvrigt hans sidste optræden i international sammenhæng.
Det krævede engagement at være leder af afdelingen der uafvendeligt savnede midler til drift og udvikling. Han måtte således årligt kæmpe for finansiering af ringe, materiel og ”forretningsrejser” rundt til ringmærkerne og EURING-møder (ingen andre på Museet foretog jo ”forretningsrejser”).
Som noget nyt, var der i slutningen af 50-erne begyndt at komme spejlnet på markedet, først grove italienske bomuldsnet og senere japanske nylonnet. Preuss så mulighederne heri, men da Museet ikke måtte drive handel, indkøbte han selv net, som kunne distribueres til ringmærkerne. Dette øgede ringmærkningen betragteligt. Han måtte derfor også selv spæde til, da Museets første EDB-maskine blev anskaffet til håndtering af de stadig stigende mængder ringmærkningsdata. Træerne voksede dog ikke ind i himmelen, for et projekt til opbygning af databaser til håndtering af ringmærkningsmaterialer i samarbejde med Ib Clausager på Vildtbiologisk Station måtte opgives. ”Desværre havde jeg ikke forståelse for problemet fra Zoologisk Museums ledelse og dermed heller ikke økonomisk opbakning. Udarbejdelse af databaser hørte ikke ind under forskning mente de andre.” Vilkårene taget i betragtning lykkedes det trods alt alligevel Preuss at aflevere en velfungerende afdeling til efterfølgelse.

Preuss for af Eddie Fritze overrakt hædersbevisning efter sit indlæg på EURING-mødet på Amager, 2017 (foto: Boris Nikolov).

Ikke kun kontorarbejde blev det til, for der blev også tid til bl.a. ringmærkning af grågæs i Utterslev Mose, et projekt som blev startet i 1959 af Erik Petersen, og som Preuss videreførte efter dennes død i 1961 og helt frem til 1994, hvilket gjorde det til et af de få langtidsstudier af fugle. Hver sommer blev en gruppe samlet, hvorefter man tog til mosen, for at ringmærke så mange fugle som muligt. Det blev til ca. 4000 gæs på de 33 år (se DOFT 99 nr.1, 2005). Også DOF stod Preuss' hjerte nær, og han var engageret i fugletællinger ved bl.a. Blåvand og i udarbejdelsen af Feltornitologen i en årrække.
Preuss var måske ikke den store akademiker, som skrev artikler i massevis. Det blev kun til nogle ganske få. Han prioriterede driften af ringmærkningsafdelingen, mærkningen af sine grågæs samt serviceringen af og kontakten til ringmærkerne.
Henning Ettrup

Hermed indkaldes til generalforsamling i Danmarks Ringmærkerforening
Søndag den 23. januar 2022 kl. 13.00 – 14.45 på Dalum Landbrugsskole, Odense.

Generalforsamlingen afholdes i forbindelse med ringmærkernes årsmøde.

Dagsorden ifølge vedtægterne med følgende program (pdf her):

1: Valg af dirigent og referent.
2: Aflæggelse af beretning.
3: Fremlæggelse af revideret regnskab til godkendelse samt vedtagelse af kontingent.
4: Forslag til budget til godkendelse.
5: Valg til bestyrelsen. På valg efter tur er: Hans Rytter, Hans Skotte Møller og Søren Mygind (genopstiller ikke). Desuden er suppleanterne Kim Skelmose, Bent Jacobsen og Jan Salmonsen på valg.
6: Valg af revisor (på valg: Jens Muff Hansen).
7: Behandling af indkomne forslag.
8: Eventuelt.

Bestyrelsen
03.12.2021

Ps. Kun medlemmer har adgang til generalforsamlingen.

Af Peter Teglhøj

Efter afsluttet CES sæson 2021 ved Svendborg, er CES sitets A-område blevet benyttet til mærkning af trækfugle og formidling af ringmærkning til lokalpolitikere og gymnasieelever. I perioden 24. august til 31. oktober blev der i alt fanget 1501 fugle fordelt på 30 arter. 1446 fugle blev mærket og 55 aflæst (se nedenstående tabel 1). 3 af de aflæste fugle var fynske jernspurve mærket i Hjulby d. 17/8 2021 (aflæst d. 20/9 2021), 33,2 km fra mærkningsstedet, og i Sortemosen henholdsvis d. 6/9 2020 (aflæst 26/9 21) og 14/9 2021 (aflæst 22/9 2021) begge 9,5 km fra mærkningsstedet. 2 fugle blev i løbet af efteråret genmeldt fra udlandet. En ung rødhals mærket d. 22/9 2021 blev aflæst 18 dage efter i Sydfrankrig 1.294 km fra mærkningsstedet. Ligeledes blev en munk (han) aflæst i Gilbraltar d. 20/10 2021. Fuglen var mærket i CES området d. 2/9 2021 og tilbagelagde de 2.430 km på 48 dage.

 Ung Jernspurv og Rødtoppet Fuglekonge

Data fra 18 unge danske havørne med GPS-sendere viser, at rovfuglene har en forkærlighed for fællesskab i deres vinterkvarterer, mens de opholder sig enkeltvis i sommerresidenser. Samtidig viser studierne også store individuelle forskelle på de unge ørnes træk. Du kan læse mere om den nye viden her.

Så er de engelske gøge igen på vej til vinterkvartererne i Afrika. Du kan følge deres rejse dertil, fordi 12 gøge (hvoraf de 10 fungerer) er mærket med GPS-sendere i Storbritannien. Se mere om rejsen her.

Som noget nyt har Foreningen i samarbejde med Ringmærkningscentralen udarbejdet en oversigt over (i første omgang) videnskabelige artikler, hvortil der er anvendt ringmærkningsdata indsamlet af danske ringmærkere. Filen omfatter i første omgang artikler fra perioden ca. 1970-2018, men der arbejdes videre på at samle artikler, så filen efterhånden kommer til at omfatte al (??) litteratur, som bygger på danske ringmærkningsdata. Måske for ambiøst? Den foreløbige liste kan ses under "Faglige artikler" på "Ringmærkning".

Det er stadig en gåde, hvordan fuglene finder vej på trækket. Men nu er man (måske) kommet et skridt videre i opklaringen af gåden. Teorien om, at fugle kan sanse jordens magnetfelt, har den danske forsker Henrik Mouritsen, der arbejder på Oldenburg Universitet i Tyskland, gennem sine forsøg været med til at eftervise. Du kan her se mere om hans forskning her.

Et studie af trækkende vadefugle har ved hjælp af dataloggere vist, hvordan flyvehøjden varierer hos trækkende vadefugle. Hvorfor den varierer, er stadig uafklaret, men generelt varierer fra omkring 1600 m-4500 m under trækket. Man har endda registreret et individ flyve i 8700 m’s højde. Det er den højst flyvende fugle registreret med den nye teknik. Du kan se mere her.

Af Henning Ettrup

Årets CES ved Brabrand Sø er ikke startet som forventet. Efter halvdelen af fangsterne er foretaget gøres en kort status. Der fanges væsentligt færre fugle end sædvanligt. Sammenligner man årets fangster med gennemsnittet for de forudgående 15 år, ses for fem af årets seks første perioder en væsentlig lavere fangst end normalt - hvis normalt er gennemsnittet af fangede fugle i perioden 2006-2020. Som det ses af figuren, er det kun årets periode 2, der ikke afviger fra det normale.
Ser man lidt på fordelingen af arter og alder, der fremgår af tabellen over fangede fugle, springer fraværet af især rørskovsfugle (Kærsanger, Rørsanger, Rørspurv, Skægmejse) i 2021 i øjnene, men også det lave antal Blåmejse og Musvit. Noget andet som bemærkes er, at der i de første seks perioder i 2021 er fanget meget få ungfugle (1k) - blot 10 i periode 6 - som ellers normalt begynder at optræde i større antal i periode 5. Resten af sæsonen vil vise, om ynglesæsonen ved Brabrand Sø blot er udskudt på grund af den våde maj eller om ynglefuglene helt er udeblevet. Men noget tyder på, at det bliver et generelt dårligt yngleår for fuglene, ad man oplever den samme tendens på de øvrige CES-lokaliteter.

Af Peter Teglhøj
Meget få landsvaler bliver ældre end 3-4 år. Men på Langeland syd for Rudkøbing, hvor jeg årligt har mærket voksne svaler siden 2014, har jeg i år genfanget og aflæst 2 meget gamle svaler; ringnr. 9AN0988, Landsvale han, og ringnr. 9AN0967 Landsvale hun, der begge blev mærket 20. maj 2014 som 2k+ fugle. Svalerne er altså 9 år eller ældre og nærmer sig aldersrekorden i Denmark på 10 år og 11 mdr. iflg. Dansk Trækfugleatlas. Aldersrekorden for Landsvaler i Europa er på 11 år og 1 md. iflg. EURING/Longevity liste. Jeg har aflæst 9AN0988 og 9AN0967 henholdsvis 6 og 3 gange siden mærkningen i 2014. Spændende bliver det om disse gamle fugle vender tilbage næste år.

Af Peter Teglhøj

Fra 2012-2019 har jeg ringmærket 3907 pull af landsvale og genfanget fuglene som voksne på ynglesteder i og omkring Svendborg. Formålet var at bestemme ungespredning og i hvilket omfang redeungerne rekrutterer til den lokale ynglebestand. Resultatet af undersøgelse viste at landsvalehunner spreder sig ca. 2,5 km fra deres fødested, hvorimod hanner er mere stedtro og kun flytter sig omkring 1 km fra opvækststedet. Ungevægten på ringmærkningstidspunktet (10-15d) forudsagde om fuglene overlevede og rekrutterede til populationen sæsonerne efter. De genfangede fugle havde en signifikant større vægt en deres søskende på ringmærkningstidspunktet. Undersøgelsen viste også en signifikant højere rekruttering af fugle der var vokset op først på sæsonen (1.kuld) og stammede fra en kunstig rede.

Resultaterne er publiceret i tidskriftet Bird Study (2021) og hvis du er mere intersseret i projektet kan du kontakte mig på min e-mail

Du kan hente artiklen på https://doi.org/10.1080/00063657.2021.1924618, hvis du har abonnement.

Landsvale fanget i stald (foto: Peter Teglhøj)

Først gik det rigtig dårligt, så gik det bedre, men nu ser det ud til at blive værre igen – Se hvad 40 års overvågning af 24 Afrikatrækkende fugle viser.
Gennem standardiseret fangst og ringmærkning af tropiske trækfugle på Falsterbo Fuglestation har man fulgt bestandsændringer siden 1980. Se mere om, hvad de 40 års dataindsamling viser her.

Gærdesanger fra Blåvand Fuglestation Danmarks ældste og blandt Europas ældste.
Ring nr. 9AL5854 gærdesanger 2K blev ringmærket ved Blåvand Fuglestation d. 4. maj 2014. Fuglen er aflæst ved fuglestationen d. 22. maj og 12. juni 2021. Det er 7 år og 17 dage efter at den blev ringmærket. Ved aflæsningen d. 12. juni havde fuglen rugeplet. Da fuglen ved mærkningen var 2K er den altså 8 år gammel. Iflg. Danmarks trækfugleatlas er den ældste danske gærdesanger 6 år og 1 måned. De to ældste gærdesangere fra Europa er iflg. EURING/Longevity list begge 7 år og 11 måneder. Fuglen er efter mærkningen aflæst hvert år mellem 3/5 og 17/7. Således i() antal årlige aflæsninger 2015 (2), 2016 (1), 2017 (1), 2018 (1), 2019 (2), 2020 (1) og 2021 (2).

Bent Jakobsen Blåvand Fuglestation

Gærdesanger - dog ikke alderspræsidenten.

Ringmærkergruppe Fyn er ihærdige, og driver ikke mindre end 3 CES-lokaliteter på Syd- og Østfyn. Du kan se fangsterne fra årets første 5 perioder, som er beskrevet på DOF Fyns hjemmeside her. Ringmærkerforeningen vil opfordre andre lokalgrupper til at lade sig inspirere af fynboerne, også fordi det er en god måde for nye ringmærkere at komme i gang under kyndig vejledning.

Med Johnny L. Pedersens bortgang den 29. maj 2021 har vi måttet sige farvel til en ornitolog, der besad helt unikke evner inden for kunsten af aflæse metalringe.
Johnny er måske ikke kendt af så mange ringmærkere, men ud over at han har aflæst et hav af ringe i felten, hjalp han os gennem 15 år med at få ringmærket flere tusinde skarvunger i det sydøstlige Danmark.
Fra sidst i 1970’erne til 2019 bidrog Johnny til at få indsamlet viden om ringmærkede fugle, især måger. Johnny var bosat i København, men han og hans kone Jytte Halberg Pedersen boede i mange perioder over 25 år i deres campingvogn på Nystrup Camping i Klitmøller. Fra den base drog Johnny til de nordvestjyske havne for at aflæse ringe på sølvmåger, svartbage og andre fugle. Han havde en særlig kærlighed for Bulbjerg, hvor han årligt aflæste metalringe (og senere også farveringe) på de ynglende rider. Aflæsningerne af riderne resulterede i en videnskabelig artikel om Bulbjerg-ridernes overlevelse.
Med tålmodighed og en ekstrem vedholdenhed samt et helt særligt par øjne formåede Johnny at aflæse flere tusinde koder på ringe, der skulle tydes på så store afstande, at vi andre knap kunne se, hvad der var tal hhv. bogstaver. Vi er mange projektholdere der er taknemmelige for Johnnys aflæsninger og den viden vi har kunne føje til vort kendskab til individernes stedtrofasthed og flytninger. Eksempelvis har Johnny fra nordjyske havne bidraget med 3.528 aflæsninger af måger ringmærket i Norge.
Johnny blev engageret i fugle allerede i en ung alder, og han fik gode kontakter til Niels Otto Preuss og Finn Salomonsen på Zoologisk Museums Ringmærkningsafdeling via Erik Hansen og Torben Jensen, som dengang var aktive fuglefolk på Amager og til dagligt førte ringmærkningsarkiverne. En af Johnnys fuglerelaterede hobbyer bestod i at indsamle døde fugle og skelettere dem. Gennem 54 år præparerede Johnny flere end 1.700 fuglekranier og brystben. Den samling overdrog han stolt til Naturhistorisk Museum i Aarhus, og der blev taget godt imod den unikke samling, som bl.a. resulterede i en særudstilling i 2019.
Interessen for fuglene, ringmærkningen og aflæsninger af ringe fik Johnny videregivet til Kjeld, den ene af Johnnys sønner. Fra barnsben blev fuglene også en stor del af Kjelds liv, og gennem et halvt århundrede fik Johnny og Kjeld delt mange gode oplevelser i felten, både når fugle skulle ringmærkes, og når ringe skulle aflæses.
En stor tak til Johnny for hans engagement og for de mange timer tilbragt i felten foran et teleskop i vedholdende forsøg på at afkode numre på metal- og farveringe. Vi har mistet en ildsjæl, men hans bidrag til bl.a. at forstå fuglenes valg af ynglepladser, rastepladser og overvintringssteder vil bestå ud i fremtiden.

Thomas Bregnballe, Aarhus Universitet

Johnny i sit rette element med aflæsning af ringe, her rider på Bulbjerg i 2007.

Ringmærkning giver en idé om, hvor gamle fugle kan blive - som regel fordi den mærkede fugle genfindes som død eller aflæses af en ringmærker. Den europæiske sammenslutning af ringmærkningsstationer (EURING) har sammenstillet en oversigt for alle europæisk mærkede fugle, som kan ses her.

Det kan være en god ide, at du tjekker dine Bramgæs for farveringe.
På Krebsgården på Agersø i Storebælt har jeg i marts og april 2020 og 2021 kunnet aflæse fem farvemærkede fugle. Fire af disse var farvemærkede på ynglepladser på den russiske Ishavskyst, henholdsvis på øen Kolguyev og på fastlandskysten i Nenets regionen nær Pechora-flodens delta ca. 2.500 km NØ for Agersø.
Den femte Bramgås var mærket i vinterkvarteret i Holland, og to af de russiske gæs var også tidligere spottet i Holland og på den østfrisiske ø Borkum i Tyskland. Det lægger yderligere 500 – 600 km til gæssenes to årlige træk. I lige linje flyver de således 6.000 km om året mellem ynglepladsen og vinterkvarteret, men de reelle distancer er jo væsentligt større.
Mærkningerne i Rusland er foretaget i eftersommeren 2013, 2014, 2015 og 2019, og to af gæssene var blevet min. 6 ½ år og 7 år og 8 måneder inden aflæsningerne på Agersø.
Mærkningerne er et resultat af et hollandsk-russisk forskningsprojekt under ledelse af hollænderen Thomas Lameris. Det har resulteret i en lang række artikler og afhandlinger, se bl.a. artiklen [link] her om hvordan temperaturstigningen skaber problemer for bramgæslingernes overlevelse.

Hans Skotte Møller, Agersø

Er alle sites klar, for årets CES er nu gået i gang? Godt nok med "tyvstart" i år. Det skyldes en tilpasning af perioderne, så de følger de britiske standarder. Det betyder, at perioderne ændres fra 10-dages perioder til henholdsvis 10 og 11 dage, således at der kommer to weekender i hver periode (den ene dog kun halv). Første periode starter derfor torsdag før den første lørdag i maj og derefter løber 10 dage til anden lørdag i maj. Næste periode starter derefter anden søndag og løber 11 dage frem til tredje onsdag i maj og så fremdelses. Skemaet nedenfor gør det mere overskueligt.

Foreningen håber at alle sites fra sidste år er med igen, og hvis nogen nye lyst til at prøve at være med, er det ikke for sent at komme i gang. Kontakt ad Henning Ettrup (hettrup@live.dk) for flere oplysninger.

Endelig håber jeg, at de igangværende sites vil sende mig opdateringeer om deres fangster eller andre oplevelser, så det kan komme på hjemmesiden. Så følg med på siden under CES.

Go' fangst!

Foreningen har modtaget nedenstående mindeord fra en nær ven af Hans, som foreningen hermed viderebringer i den ånd, de er skrevet.

Spætte-Hans døde d. 2. marts 2021. Sortspætter og fuglebeskyttelse stod over alt andet for Hans. Alle, der har mødt ham, kender hans dedikation. Hans var en beskeden mand og ønskede ingen opmærksomhed ved sin begravelse. Vi er mange, der er dybt berørte og i sorg over, at Hans ikke er blandt os længere og som gerne vil vise Hans en sidste respekt.
For at imødekomme dette ønske, har jeg taget initiativ til, at der oprettes en mindeindsamling hos Fugleværnsfonden, hvor vi, i stedet for at sende en blomsterbuket til Hans' begravelse, kan støtte fuglebeskyttelsen, som betød så meget for Hans.
De indsamlede donationer vil fordeles ligeligt til to af Fugleværnsfondens reservater:
1) Sølsted Mose i Sønderjylland, hvor Hans igennem mange år udførte frivilligt arbejde og 2) Rusland på Nordsjælland, der har potentiale som ynglelokalitet for sortspætte.
Jeg håber, at de, der føler et behov for at udføre en sidste symbolsk handling for at ære Hans, vil slutte op om denne mindeindsamling.
Du bidrager ved at indsætte beløbet på reg.nr.: 8401, kontonr.: 104 5329 og i meddelelsesfeltet skrive "Mindegave for Hans Christensen".
Du kan også bidrage via MobilePay hvor beløbet sendes til 90682 og i kommentarfeltet skrives "Mindegave for Hans Christensen".
Ovenstående indbetalingsoplysninger kan verificeres på Fugleværnsfondens hjemmeside under "Støttegaver og mindegaver".
Nogle af Hans' venner er ansat ved DOF eller Fugleværnsfonden. For en god ordens skyld, skal det understreges, at de ikke har haft indflydelse på valg af Fugleværnsfonden som det gode formål, der støttes. Denne beslutning er truffet af undertegnede på baggrund af Hans' ønske om at bidrage til fuglebeskyttelse.
Anders Grøndahl Nielsen

Efter meddelelsen om Hans’ dødsfald er minderne om Hans hos mig væltet frem, og om de fælles kæmpestore naturoplevelser! - Hans og jeg havde i mange år nogle naturoplevelser sammen, især i Finland og i Sarek. Men også store oplevelser sammen om sortspætter i Danmark.
Jeg mødte første gang Hans i Tønder i 1979, og vi havde et - synes jeg da - meget nært venskab de næste små ti år frem til sidst i 1980erne. Herefter gled det lidt ud, og vi mistede forbindelsen i lange perioder. Årsagen til det var nok mest, at i 1987/1988 besluttede jeg at stoppe mit feltarbejde med sortspætterne.
Hans og jeg fulgtes ad meget tæt i perioden 1979-1983. Jeg flyttede til Tønder i 1979 og tilbage til Nordsjælland (Hillerød) i 1983. Vi gik begge på Tønder Statsseminarium i den periode.
I perioden fra 1979 og frem til sidst i 1980erne hjalp jeg fra tid til anden Hans med arbejdet med sortspætterne. Jeg hjalp osse Hans med det praktiske med at fange og ringmærke og farvemærke de voksne sortspætter i sovehullerne, og jeg var med første gang der skulle ringmærkes redeunger i Sønderjylland i 1985 - tror jeg det var - da to sortspættepar for første gang ynglede i det sønderjyske.
Dette glemmer jeg aldrig nogensinde!! Det var nærmest forfærdelig farligt. Hans var jo en helt frygtløs person! Hans vovemod overstiger de flestes! Vi havde medbragt en 12 meter høj stige for at nå op til redehullet. Men redehullet var oppe i en højde på ca. godt 13 meter!! Hvad gør man så. Jeg havde forventet, at vi forsøgte men måtte opgive at få fat i rede-ungerne. Men nej, hvis jeg troede det, så kendte jeg ikke Hans godt nok, fandt jeg så ud af. Hans kravlede helt op og til sidst stod han og balancerede på det yderste -vangerne - på stigen hvor den endte 12 meter oppe, og så råbte Hans ned til mig "nu forlader jeg stigen", og husker jeg så med venstre hånd godt placeret i redehullet trækker Hans sig op for at kunne få fat og svinge benene om træet - Hans var dengang BOMSTÆRK og på toppen rent fysisk, han havde ikke et gram fedt overflødigt på kroppen, og han levede umådeligt sundt, og spiste altid kun akkurat hvad der var nødvendigt rent kaloriemæssigt - det havde han lært noget om idet han udover biologi på seminariet havde liniefag i hjemkundskab!
Nå men tilbage til den "frygtelige" oplevelse, jeg stod helt alene og holdt stigen - ingen kunne hjælpe os hvis der skete noget. Benene begyndte at ryste under mig, jeg var målløs og rædselsslagen. Det her kunne jo gå fuldstændig grueligt galt.
Hans hev den ene unge efter den anden ud af redehullet, mens han havde armen solidt krammet om træet i 13 meters højde og fik ja - på nærmest ufattelig facon - balanceret ungerne ned i den medbragte pose - og lidt efter råbte han ned til mig "nu når jeg tilbage på stigen" - underforstået nu skulle jeg holde ekstra godt fat i stigen når hans vægt igen kom over på stigen. Det utrolige ved denne historie er: den er 100 pct sandfærdig - og det gik godt.
Hans var utrolig rolig af sind og gemyt, ALTID samme sindelag, aldrig opfarende eller lignende, men denne dag da vi kom hjem smilte Hans, det gjorde han ellers ikke så meget, og han fortalte til flere med stolthed om de første sortspætte-unger nu var ringmærket i Sønderjylland, og så forventede jeg han ville fortælle om hvordan han nåede reden med en for kort stige. Men nej det fortalte han INTET om, det handlede jo om, det var ikke Hans der skulle være i centrum, næ det var sagen-det var sortspætterne og ringmærkning af ungerne. Hans var et meget beskedent menneske. Jeg vil aldrig nogensinde glemme den oplevelse den dag i maj, 9. maj vistnok, i 1985.
Så springer jeg lige frem til en af mine sidste store oplevelser sammen med Hans - det var faktisk samme år, i slutningen af august 1985. Da var vi sammen til Nordisk Ornitologisk Kongres - i Joensuu i det østligste af Finland. Hans og jeg lå i telt som de eneste af samtlige deltagere til kongressen!
Hans var jo helt fantastisk dengang, som altid, han var faktisk noget af en frygtløs enlig eventyrer! Vi havde talt om, vi kunne følges ad derover, men næ nej. Hans oplyser mig, at "nu tar han på ferie i Finland i en månede, så mødes vi bare derovre". Hans tog op til Nordfinland og cyklede så hele vejen ned gennem Finland, der holdt han så sin sommerferie. Det var sgu friskt gjort. Alene på en cykel helt fra det nordligste Finland gennem en månede ned til kongressen. Men sådan var Hans bare. For ham var det måske mest naturlige her i verden - at leve på den måde. Han fik helt sikkert nogle KÆMPE store oplevelser, og natur oplevelser.
Selv tog jeg med tog til Stockholm, og sejlede over via Ålandsøerne til Helsinki, og derfra videre med tog tværs gennem Finland over mod den russiske grænse, hvor Joensuu lå tæt på. Der var universitet i Joensuu, og der foregik kongressen.
I øvrigt skal det her tilføjes at Hans jo var med på kongressen med et indlæg. For første gang i den spæde start af hans "livsprojekt" berettede han om sit "grænseoverskridende" forskningsprojekt om sortspætterne i den dansk-tyske grænseregion.
Og til sidst endnu et par eksempler på, hvor frygtløs Hans var, og hvilket vovemod han besad for at opnå sine ultimative fugle -og naturoplevelser. Hvilket er et gennemgående tema i denne beretning om minderne om Hans. Det er så tilbage i 1983 i Sarek, hvor jeg var på ferie sammen med Hans.
Første store udfordring er, at vi skal passere den store og berygtede grænseelv der vistnok hedder "Njåtosvagge", den afgrænser nationalparken Sarek, og er beliggende lige nord for Kvikjokk, hvorfra vores "ekspedition" starter. Hans foreslår vi starter forsøget på at passere den brusende og frygtindgydende elv meget tidligt om morgenen kl 05.00 hvor strømmen er svagest - med rygsæk med 25 kilo på ryggen, og vi gør det og det går godt, ingen problemer bortset fra en kold oplevelse, og da jeg når over til bredden hvor Hans for længst er nået i land, tænker jeg "hvor er mine ben", de var nærmest blevet følelsesløse i det iskolde smeltevand.!
Næste udfordring er de "naturlige snebroer" over vandløb med kraftig strøm og forgreninger af elven. Hvis vi skal undgå dem skal vi gå mange mange kilometer mere end i fugleflugtslinie, hvad jeg foreslår vi gør, men Hans siger nej, vi går da bare over snebroerne bundet sammen. Hans havde medbragt tov eller stærkt reb, så vi bandt os sammen. Tanken var at hvis den ene af os faldt igennem sneen ned i elven så kunne den anden trække op i rebet. Hvordan det var gået, hvis det skete tør jeg slet ikke tænke på - den dag i dag. Det var et voldsomt vovemod Hans besad, og det var bestemt ikke ufarligt det vi fortog os i Sarek.
Det allersidste kommer nu da vi passerede et meget vådt sted på vejen hjem (det var en meget våd sommer i Sarek i 1983) hvor man var ved at ligge spang over deltaet men ikke færdige endnu, så havde vi en stor udfordring, altså ENDNU en udfordring på den strabasserende tur. Hans vadede igennem og kom lige akkurat over uden at få vand i støvlerne. For mig gik det helt galt jeg fik vand i støvlerne, og måtte så til at tørre støvler og tøj da vi nåede over. Så sagde Hans til mig at "nu går jeg tilbage til Kvikjokk" der var vel en 3-4 dages vandring til Kvikjokk, og så efterlod han mig tilbage alene, jeg skulle jo bruge timer på at tørre tøj og støvler, og det havde Hans ikke tid at vente på. Men ”no bad feelings” fra min side, heldigvis da! Hvorfor ikke? Jo vi var jo forberedte på situationen EVENTUELT kunne opstå, så vi havde BEGGE medbragt et telt, så resten af turen brugte jeg mit eget telt.
Men hvorfor skulle Hans pludseligt så hurtigt hjem til Danmark. Jo, Hans var dengang i 1983 arbejdsløs, og han skulle hjem for at "stemple" på arbejdsformidlingen i Tønder!!
Hans var ellers meget kritisk indstillet overfor myndigheder, magt og stat! Men han havde respekt for AF dengang, og sagde da vi diskuterede det og jeg sagde "at det gik jo nok" om han kom en dag for sent, at det turde han ikke løbe an på, det kunne medføre sanktioner. Og derfor tog han en rask beslutning og forlod mig alene i vildmarken!
Sjovt nok og heldigvis da Hans og jeg havde gået der i ti dage uden at se et eneste menneske, så dukkede en flok på 5 bjergvandrere op, det viste sig at være danskere! og dem fulgtes jeg med tilbage til fjeldstationen og videre med tog ned til Danmark.!

Det var min beretning!
Bo Thyge Johansen.

_____________________________________________________________________________________

Ringmærkningen er blevet en kapacitet fattigere med Hans Christensens bortgang den 2. marts 2021.

Hans var i ringmærkerkredse især kendt for sit store arbejde med studier og ringmærkning af Sortspætter i forbindelse med dens indvandring sydfra til det sønderjyske. Siden fulgte han også dens spredning op gennem Jylland.

Hans var af den stille type, der var dedikeret til arbejdet med Sortspætten, hvis familieforhold han omhyggeligt fulgte år efter år gennem mere end 40 år. Hans ihærdige og omhyggelige arbejde, som har udmøntet sig i en række artikler, har i høj grad bidraget til vores viden om Sortspætten i Danmark. Hans blev i 2011 udnævnt til årets ringmærker, netop med baggrund i arbejdet med Sortspætten. Så det er ikke et tilfælde, at han i ringmærkerkredse gik under navnet Spætte-Hans.

Æret være hans minde.

Henning Ettrup

The Kenneth Williamson Bird Fund prioriterer at give tilskud til transport og ophold på Færøerne i forbindelse med fugleforskning. Er du studerende eller har et forskerrelateret projekt, er det muligt at søge tilskud i fonden. Nøjere beskrivelse findes her.

En relevant og spændende hjemmeside til aldersbestemmelse og fældning af fugle som er relevant i forbindelse med ringmærkning, som kan være til hjælp for ringmærkeren. Se mere her.

Ringmærkningsafdelingen er kommet med i projektet om udarbejdelse af et europæisk ringfugleatlas "Eurasian African Bird Migration Atlas". Det har længe været ønsket, at et atlas skulle udarbejdes, og i 2018 lykkedes det at få skaffet finansiering. Det forventes at være færdigt i 2022, og udgives kun som netversion. Du kan se mere om projektet her.

Gedser Fuglestations årlige opdatering over årets ringmærkninger er nu på "gaden". Det blev til næste 17.000 mærkninger i 2020, langt flest i efteråret. Blandt de "sjove" må nævned Østlig Bleg Gulbug og Gulirisk om foråret og Hvepsevåge og efteråret. Du kan se rapporten her.

Landsort Fugletation ligger i skærgården lidt syd for Stockholm, hvor der ringmærkes omkring 15.000 fugle årligt, og selvfølgelig er der også nogle spændende arter imellem. Stationen søger ringmærkere til sæsonen 2021, så hvis du har lyst til nye oplevelser (om corona vil), så kan du se mere om mulighederne her. Hold dig ikke tilbage.

Som nogen sikkert har bemærket, kommer der ikke så mange tilbagemeldinger på aflæste fugle for tiden. Det skyldes især to forhold. Man har på Ringmærkningsadministrationen udskiftet og opdateret en server. Det har desværre givet problem med udsendelse af svarbreve - et problem man arbejder hårdt på at få løst. Det andet problem er, at mange Ringmærkningscentraler ude i Europa ligger underdrejet som følge af corona, hvorfor der ikke svares på henvendelser. Man må derfor have tålmodighed - men det første problem er under udbedring, mens det andet først løser sig, når smittetrykket falder.

Gulbugen opholder sig kun kort tid i Danmark i forbindelse med ynglesæsonen, for atter at vende tilbage til Afrika. Men man har indtil nu kun vidst meget lidt om dens træk til og ophold i Afrika. Et hold studerende fra Kbh. Universitet under ledelse af Anders Tøttrup har mærket fugle på Store Vrøj i Saltbæk Vig med lysloggere, hvilket har gjort, at man nu er kommet et skridt nærmere opklaringen heraf. Forklaringen følger her (du skal bladre lidt ned til 4. august, for at finde filmen optaget af N.P. Dreyer).

Ringmærkningscentralen er i øjeblikket mere eller mindre ”lagt ned”, og det kan være vanskeligt for ringmærkerne at komme i kontakt med dem. Flere har sikkert mødt nedenstående. 
Ringmærkerforeningen har jævnligt møder med RC, og vi vil derfor gerne være behjælpelige med at få eventuelle problemer løst til alles fordel. Har du derfor oplevet ikke at kunne få kontakt til Ringmærkningscentralen eller manglende respons, er du velkommen til at kontakte mig på hettrup@live.dk.

Godt Nytår.

Henning Ettrup

For at studere svenske Tredækkeres træk på den 5-7000 km lange tur frem og tilbage fra Afrika Blev på benet monteret lille sensor (mini-multisensor accelerator) er måler temperatur, tryk og bevægelse. Fuglene flyver i op til 4000 m’s højde, og kan derfor ikke studeres fra jorden. Overraskende var det derfor, at man med mellemrum kunne registrere, at aktiviteten pludselig stoppede og temperaturen steg. Første vurdering var derfor at fuglen rastede. Men lufttrykket forblev lavt, så fuglen var stadig i højden. Så hvad var der galt. Der kunne ingen fejl findes ved sensoren, så der måtte være en anden forklaring. Kunne forklaringen være i fuglens adfærd? Efter at havde gennemsøgt litteratur og kontaktet andre for informationer, fandt man frem til en plausibel forklaring, nemlig at fuglene – der oftest flyver med strakte ben - til tider trak dem op under kroppen (for at få varmen?), så sensortemperaturen steg. Du kan se mere om opdagelsen her.

Kaspisk Måge Blå V. 483 eller måske bedre kendt som ’Tændstiknæb’ er i efteråret 2020 vendt tilbage til Damhussøen for 14. sæson i træk, og er nu 14½ år gammel. I sensommeren 2006 dukkede denne unge Kaspiske Måge op i sydvesthjørnet af Damhussøen i København. Dens daværende helt specielle, lidt gråmåge agtige næb, gjorde at den hurtigt blev kendt som ’Tændstiknæb’ og er fulgt af mange fuglekiggere sidenhen. Den 27. december 2008 lykkedes det, sammen med min norske ven Morten Helberg, at fange mågen hvorefter den blev ringmærket med blå farvering. Efterfølgende er der indkommet ikke mindre end 110 aflæsninger. Langt de fleste er fra Damhussøen, men også fra smutture til Mosede Havn, Vedbæk Havn, Enghaveparken, Selsmosen og Maglebæk Sø. Alle velkendte lokaliteter for Kaspisk Måge.

Desuden er den én gang tidligere fotograferet på Østersøen 32 km nord for byen Rowy i Polen den 26. november 2019.

En anden og meget interessant aflæsning foretaget af Maxim Gavrilyuk, vidner om et ophold som sandsynlig ynglefugl i 2017 for denne kaspiske måge. Den 2. maj 2017 blev den set i en Kaspisk Måge-koloni på en ikke navngivet ø (49.4079 N ,32.1476 E ) i Kremenchuk Reservoir nær byen Cherkasy i Ukraine 2000 km ØSØ for København. Finderen skriver: ”The bird spend time near some nests with eggs and chicks at the colony of Caspian Gulls.” Desværre er der ingen fotos fra denne observation, men for dem der kan læse russisk eller benytte et oversætningsprogram, er det mulig at læse mere om denne spændende lokalitet og om Kaspisk Måge i området: Caspian_Gull_population_on_the_Middle_Dnieper

På det ene foto står den på taget af Damhuskroen tæt ved fodringspladsen i det sydvestlige hjørne af Damhussøen, 27-11-2020 og venter på god mad. På det ander står den sammen med sølvmåger og Hættemåde på stien (fotos: Kjeld Tommy Pedersen).

Jeg takker alle som gennem årene har rapporteret denne Kaspiske Måge.
Observationer af ringmærkede måger modtages fortsat med tak på e-mail: ktpedersen@gulls.dk.

Så foreligger der en oversigt over årets mærkninger i CES samt en mindre bearbejdning af årets indsamlede data. Der blev på de 8 sites, som i år var aktive fanget lidt over 3200 fugle fordelt på 55 arter. Rørsanger samt Gran- og Løvsanger blev de hyppigst fangede, og så blev der for første gang i CES fanget Drosselrørsanger. Men du kan i rapporten se meget mere om fangsterne.  

Som en del af ICARUS-projektet, hvor en satellit sporer GPS-mærkede dyr og fugle, er også danske solsorte blevet mærket. De er mærket på henholdsvis Blåvand og Skagen Fuglestation. Man kan nu i Tracker app’en se en af de på Skagen Fuglestation mærkede solsorte! Den blev mærket slut oktober og har sidenhen rastet syd for Skagen indtil den 25. november inden den tog afsted over Nordsøen i retning mod det sydlige England. Seneste signal er modtaget den 27. november ikke langt fra den engelske kyst.
Du kan se flere detaljer på Skagen Fuglestations nyheder. Her kan du også hente app’en Animal Tracker, som gør det muligt at følge de sporede dyr og fugle på din mobil.

Foreningen afholdt i lørdags generalforsamling under noget anderledes former end vanligt på grund af corona. Det foregik dog som sædvanligt under ordnede forhold. Der foreligger nu referat af mødet, som du kan se her.

 Tage roder med IT.

Brun Løvsanger er en sjælden gæst i Danmark under trækket, men der er i 2020 alligevel fanget og ringmærket to i det vestjyske. I oktober er en fanget på Agger Tange og endnu en på Fanø. Endnu mere interessant er det dog, at der nu er melding om, at Agger Tange-fuglen er blevet aflæst i Belgien i november. Statistisk er det en ikke eksisterende mulighed, da der blot er mærket disse to fugle i år. Forventningen til disse "vildfarne fugle" - der yngler langt mod øst - er, at de vil ende deres dage i Atlanten. Nu afventer vi at se de præcise data på fuglen. 

Data er nu kommet om denne interessante ringmærkning. Den er mærket den 12. oktober 2020 på Agger Tanges sydspids og genfanget i en park i Heist, West-Vlaanderen i Belgien den 22. november 2020, altså godt en måned efter mærkningen. At den er fanget i en park skyldes, at men i Belgien har tradition for at anvende lyd ved fangst, hvorfor fugle ofte fanges på uventede lokaliteter.

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Simon S. Christiansen på Skagen Fuglestation har udgivet et par meget spændende indlæg på YouTube om Gråsisken. De to indlæg omhandler udbredelse samt bestemmelse af køn, alder og art. du kan se første indlæg her og andet indlæg her.

Flora og Fauna har udgivet en interessant artikel om overnattende mejser i redekasser opsat i Søvind Skov. Det er undersøgt på baggrund af farvemærkede fugle. Thomas Secher har ringmærket fugle i redekasserne og efterfølgende genfanget eller aflæst et stort antal. Der var blot 3 arter, som benyttede redekasser (Musvit, Spætmeje og Blåmejse), men overraskende var, at Blåmejse blot blev registreret to gange. Og så ses blot én fugle overnattende i hver rede. Du kan læse hele artiklen her.

William Carøe Aarestrup var skorstensfejer i Pandrup - men især ringmærker. William har gennem sit 88 årige liv ringmærket ikke mindre end 200.000 fugle. Navnkundige Peter Skovgaard fik ham indfanget og oplærte ham i ringmærkningens kunst i tidernes morgen, og efter nedlukning af Dansk Ornithologisk Central i 1975,  fortsatte William ringmærkningen under Zoologisk Museum med licens nr. A-349. Du kan her se en rigtig fin artikel i Information om hans virke.

En ulykke kommer sjældent alene… Selv om ringmærkere er med til at tage prøver af fugle i forbindelse med ringmærkning til tidlig sporing af, om smitten er på vej, har det ikke kunnet hindre, at fugleinfluenzaen (igen) er nået til Danmark. Det har ligesom ligget i kortene, at det var en mulighed, da man gennem nogen tid har kunnet følge spredninger østfra. Der er fundet en hel del døde bramgæs ved Magrethekog i Sønderjylland efter at der umiddelbart syd for grænsen var konstateret smitte med den – for fugle – dødelige virus H5N8 og H5N5. Du kan se mere om spredningen sydfra i Fyens Stiftstidende her. Hvordan situationen udvikler sig, bliver interessant at følge. Der er også fundet vandrfalf på Falster, som var smittet. Så derfor, vær som ringmærker opmærksom på situationen og følg vejledningen (side 17) fra Ringmærkningscentralen.

Grundet Covid-19 ser vi os – efter samråd med Ringmærkningscentralen – nødsaget til at aflyse ringmærkernes årsmøde. Det er ellers blevet en fast tradition, og stedet hvor ringmærkerne mødes og udveksler oplevelser og nyheder. Vi glæder os allerede nu til at vi kan mødes igen i 2021.

----------------------------------------------------------------
MEN GENERALFORSAMLINGEN afholdes som planlagt lørdag den 28. november 2020 kl. 14.00 – dog web-baseret.
Afholdelsen af generalforsamlingen sker efter vedtægterne og dagsorden kan ses nedenfor (og på pdf her). Foreningens medlemmer vil blive kontaktet med oplysninger om, hvordan de skal forholde sig, hvis du vil deltage i generalforsamlingen.

DAGSORDEN

1: Valg af dirigent og referent.
2: Aflæggelse af beretning (fremsendes).
3: Fremlæggelse af revideret regnskab til godkendelse (fremsendes) samt vedtagelse af kontingent.
4: Forslag til budget til godkendelse (fremsendes).
5: Valg til bestyrelsen. På valg efter tur er Henning Ettrup og Tage Leegaard. Desuden er suppleanterne Kim Skelmose, Bent Jacobsen og Jan Salmonsen på valg.
6: Valg af revisor (på valg: Jens Muff Hansen).
7: Behandling af indkomne forslag og præsentation af årets ringmærker.
8: Eventuelt.

Bestyrelsen
28.10.2020

Ps. Kun medlemmer har adgang til generalforsamlingen.

Efter afsluttet CES sæson 2020 er CES sitets A-område blev benyttet til mærkning af trækfugle og formidling af ringmærkning til grundskole- og gymnasieelever. I perioden 24. august til 24. oktober blev der i alt fanget 1778 fugle fordelt på 30 arter. 1670 fugle blev mærket og 108 aflæst (se nedenstående tabel). De dominerende arter var jernspurv, munk, rødhals, gransanger, grønsisken og musvit. En 1k jernspurv mærket med norsk ring (Stavanger Museum Norway EN41992, se foto) blev aflæst d. 27/9 – data på denne fugl afventes pt. Lokaliteten har således igen i år vist sig både at være en velegnet yngle- og træklokalitet med i alt 2368 fangede fugle i 2020.

Peter Teglhøj.

Simon på Skagen Fuglestation har lavet en rigtig fin video, som i detaljer og pædagogisk beskriver fuglenes fældning (på engelsk). Du kan se den på youtube.

Arne Urvang har tilbudt at købe net hjem fra Polen (Ecotone), hvis nogen har behov for nye net. Er du interesseret, kan du maile til Arne og få nærmere oplysninger herom. Da han afgiver bestilling mandag, er det vigtigt, at han kontaktes snarest, og senest søndag. Hans mailadresse er arneurvang@hotmail.com.

Det er noget af en præstation at flyve 12.000 km på bare 11 dage. Men det gjorde en Lille Kobbersneppe, da den tog fra sommerkvarteret i Alaska og fløj til New Zealand. Det blev afsløret af en lille GPS-sender, som den havde på ryggen. Du kan se mere om historien her.

Der er en ny generation af journalister på vej, og de har tilsyneladende/heldigvis vis interesse for fuglelivet i det danske landskab. Således har Hans Rytter haft besøg på Keldsnor, og det er der kommet denne vedhæftede lille artikel ud af. Jeg er selv blevet kontaktet to gange af journalistspirer, om henholdsvis Bymåger og om ornitologers passion for fugle.

Nordvestjysk Ringmærkningsgruppe passer et CES site ved Tømmerby Fjord i Vejlerne i Thy/Hannæs. Et projekt vi startede i 2016.
Den 25. juni 2020 gennemførte vi 6. runde af årets 12 runder. Vejret var næsten for godt med høj sol og høje temperaturer. Alligevel fik vi håndteret 82 fugle, hvoraf de 33 var Rørsangere.
Det er der ikke noget usædvanlig i. Det usædvanlige var, at 4 af Rørsangerne ikke er ringmærket i Vejlerne. Deres historie er følgende:
Den ene fugl er ringmærket i Istrup ved Ove Sø i Thy som ungfugl 18. august 2019.
En anden fugl er ringmærket i Belgien. Vi havde den første gang på sitet i 2018, og har nu i år haft den i nettet tre gange. Vi har endnu ikke de nøjagtige ringmærkningsdata på fuglen.
Tredje fugl er ringmærket med Strassbourgh–ring i det Sydlige Frankrig. Den er ringmærket i august 2014 som 1k fugl, og er altså nu i gang med sin 7. sæson. Første gang vi aflæste den var i 2016, så havde vi den i 2018 og altså nu igen i år.
Endelig er den fjerde fugl er ringmærket med Icona-ring i det sydlige Spanien. Den er ringmærket i oktober 2018 som 1k fugl. Vi har tre gange haft fuglen i nettet i 2020.
Fælles for alle fuglene er, at de er konstateret med rugeplet, og derfor er sikkert ynglende i området omkring Tømmerby Sø. De er nok også klækket i området, og er så blevet mærket på deres tur til overvintringspladserne i det vestlige Afrika.
Det er fascinerende, at vi på en dag kan få et overblik over trækruten på vores Rørsangere der yngler i Tømmerby (se figur). Der er måske ikke noget afgørende nyt i det, men sjovt er det alligevel.

Tage Leegaard

Rørsangerens træk fra Tømmerby (blå) og sydpå (hvid) - samt fotos af den belgiske rørsanger.

Sølvhejren er i fremgang i Danmark – det giver også flere aflæsninger af udenlandsk mærkede fugle. Siden 2013 er der således foretaget 8 aflæsninger af 7 forskellige fugle. For første gang er det i år blevet til en aflæsning af en fugl ringmærket i Vesteuropa, nemlig fra Holland af en fuglmærket som redeunge i 2018. De tidligere fund er alle fra Østeuropa. Se detaljerne på Fuglerings blog

Skovsangeren er ikke en art, som der aflæses ret mange af i Danmark - men nu er det 3. genfund af udenlandskmærket aflæst på gedser. Du kan se historien kort på RC's blog. Du kan også se beretningen på Gedsers blog her

Blåhalsen har taget Danmark til sig, og ses stadig hyppigere i Jylland, men er nu også rykket til Sjælland. Ringmærkningen viser, at Sydlig Blåhals trækker mod sydvest gennem Frankrig og Spanien til vinterkarteret i Afrika, modsat Nordlig Blåhals, der tager turen mod sydøst til Indien. Miljøstyrelsen har lavet en fin beskrivelse heraf på baggeud af to danske mærkninger, som kan ses her. Supplerende kan ses et billede af den franske fugl (ung han) som blev ringmærket af Tage Leegaard ved Ove Sø i Thy.

Foto: Tage Leegaard

Man har i Europa de senere år fået øjnene op for værdien af de meget store mængder data som efterhånden indsamles af de mange frivillige fuglekikkere. Når de mange data samles og systematiseres, får de stor værdi i bevaringen og beskyttelsen af Europas fugle. Du kan se mere om de spændende projekter her, hvor du også har mulighed for at støtte udarbejdelsen af ynglefugleatlasset økonomisk gennem sponsorering af arter.

Ringmærkerforeningen har nu fået svar fra Miljøministeren på vores henvendelse om ringmærkningens fremtid.
Ministeren anerkender heri det store og vigtige arbejde, som de frivillige ringmærkere udfører med at frembringe den grundlæggende biologiske viden om fuglenes forekomst, spredning og træk, samt eventuelle årsager til svingninger i fuglebestandene. Det er vigtig viden som bruges i bl.a. udarbejdelsen af forvaltningsplaner for vores truede fuglebestande.
Ringmærkningsdata indgår ligeledes som supplement til andre data, som anvendes i forbindelse med forskning og faglig rådgivning om fugle. 

Miljøministeren værdsætter derfor i høj grad det frivillige arbejde, som vi udfører, og beder mig derfor om at hilse jer alle og takke jer for det store arbejde, som i udfører.

Der foregår i øjeblikket arbejde med forlængelse af den treårige samarbejdsaftale mellem Miljøstyrelsen og Statens Naturhistoriske Museum, og i den forbindelse ønsker ministeren også fremadrettet, at der skal sikres et godt samarbejde mellem Statens Naturhistoriske Museum og de gode frivillige ringmærkere.

Ringmærkerforeningen arbejder derfor videre i den ånd, og håber på – i samarbejde med Ringmærkningscentralen – at finde gode løsninger, som betyder, at ringmærkningen går en lys fremtid i møde.

Henning Ettrup

Østafrika er i øjeblikket udsat for den største græshoppeplage siden 1950! Deter ikke bare en katastrofe for lokalbefolkningen, der må se deres afgrøder gå til. Det får helt sikkert også indflydelse på de af vores fuglebestande der overvintrer i regionen. Du kan se mere op situationen her.

I har alle vist modtaget meddelelse fra Ringmærkningscentralen om endnu en af følgerne af corona-virussens hærgen. Ellers kan den findes her. Der vil være service til fuglestationer og CES, men ikke umiddelbart til andre. Derfor tilbyder Foreningen at være mellemled, hvis nogen kommer i bekneb med ringe - og din lokale ringmærkergruppe ikke ligger inde med nogen. Send en mail til undertegnede, så vil vi se, om vi kan hjælpe med at finde de ønskede ringe.

Henning Ettrup (hettrup@live.dk)

Så foreligger der en spændende rapport om ringmærkningen på Keldsor på Sydlangeland i 2019, hvor DOF-Fyn driver en ringmærkningsstation.

DOFs Videnskabelige Udvalg (VU) har en pulje til økonomisk støtte af interessante projekter, som du kunne tænke dig at gennemføre. Betingelsen er, at du er DOF-medlem og indstillet på at formidle resultatet af/formålet med dit projekt bredt. Du kan se mere om hvad VU støtter, og hvordan du søger her.

Helt ubemærket for mange, foregår der faktisk ringmærkning på Agger Tange, og hvordan året er forløbet hidtil kan du læse her

Så foreligger der resumeer fra årets gang dels ved Brabrand Sø her dels fra det nye site ved Svendborg her.

I får lige en lille historie fra ringmærkningen på Sydlangeland.
Den 29/8-2015 ringmærkede Michael Bjerregaard en gammel Munk (han). Han levede som nu en Munk skal leve, trækkede til Nordafrika/SV Europa om vinteren, fløj derefter tilbage til Danmark og ynglede.
Men Hans Rytter fanger ham igen i et net den 7/8-17, altså ca. 2 år efter stadig frisk og rørig.
Så den 1/9-19 sidder der sørme en gammel kending i nettet igen, nu 2 år efter Hans fangede ham sidst og ca. 4 år efter Michael satte ringen på hans ben.
Nu er han Munken altså blevet minimum 5 år gammel, han var jo minimum 1 år gammel, da han fik ringen på.
Han må siges at være blevet en ældre erfaren herre efterhånden og man kan kun ønske ham held og lykke fremover på trækket og med at få flere unger på vingerne, der er mange ting han skal undgå hvert år, rovfugle/-dyr, dårligt vejr på trækket, sygdom, biler/vinduer find selv på flere farer ved at være en lille fugl der flyver 5-6000 km hvert år.

En lille opdatering på Munks alder: den lever i gennemsnit 2 år, den hidtil ældste ringmærkede Munk er 10 år og 8 mdr.

Så er det påvist, at Sydlig Blåhals trækker mod SV mod vinterkvarteret. Du kan se mere om Tages oplevelse her.

Så foreligger 1. halvårs data fra CES-Tømmerby Fjord i Vejlerne, Du kan se detaljerne her

Så ligger der endnu en opdatering af årets Constant Effort Site-mærkning fra Brabrand Sø, nu da godt halvdelen af sæsonen er overstået. Du kan følge årets gang - og læse sidste nyt sidst - i den vedhæftede fil her.

Den tidligere ringmærker Flemming Byskov har taget initiativ til at ringmærkere med lavt licensnummer (= "gamle ringmærkere") skal mødes til et arrangement i Den Svenske Sømandskirke i Skagen. Arrangementet foregår i weekenden den 17. - 18. august 2019. Det er et projekt, som ringmærkerforeningen bakker op om. Planen er, at de mest :-) erfarne ringmærkere kommer og giver korte indlæg om deres virke og deres oplevelser med ringmærkning gennem tiden. Derfor opfordres interesserede til at kontakte Flemming om bidrag. Lørdag aften afslutten med hyggeligt samvær, hvor alle kan bidrage med deres røverhistorier, mens pianisten spiller i baggrunden. Se nærmere i vedlagte program, som hentes her. Programmet vil løbende blive opdateret efterhånden som ringmærkere melder indlæg ind til Flemming. Allerede flere har meldt sig interesserede. Arrangementet retter sig mod alle ringmærkere og andre interesserede, men tilmeldingen sker efter "først til mølle", da der er begrænset antal pladser.

Så er der nyt om introduktionskursus for nye ringmærkere. Som tidligere annonceret, så afholdes kurset på Gedser fuglestation i weekenden den 30. august - 1. september 2019. Er du interesseret eller har spørgsmål, kan du kontakte Ringmærkerforeningen ved Henning Ettrup på mail hettrup@live.dk. Hent programmet her

Finland har været med (næsten) hele vejen – siden 1986 – med CES-mærkningen. Der foreligger nu en større bearbejdning af de indsamlede data fra den 30 år lange periode (1987-2017). Der har i perioden været 161 aktive sites, eller i gennemsnit mere end 28 i gennemsnit om året, hvor i alt 160 ringmærkere har ringmærket.
Der er mærket næsten 250.000 fugle i perioden, og for de hyppigst fangede arter er der beregnet populationsindeks, overlevelse og ungeproduktion. Data viser bl.a. at 2016 har været det bedste yngleår i undersøgelsesperioden, mens 2017 har været det hidtil dårligste. Du kan læse mere her (finsk med engelsk resumé).

KNF/RG-Fyn kan hermed præsentere en mere detaljeret rapport over nymærkningerne på Sydlangeland i 2018.

Alejandro Corregidor Castro, medlem af Ringmærkergruppen Fyn / Keldsnor Fuglestation, har udarbejdet rapporten på grudlag af data fra kalenderåret 2018.

Alejandro stammer fra Spanien og er tilknyttet Syddansk Universitet, hvor han har taget sin Master. I skrivende stund arbejder han på at finde midler til en Ph.d..

Bemærk aldersopdelingen af fuglene i rapporten. Både ungfugle fanget om efteråret og 2K fugle fanget om foråret kategoriseres som 1K!

Se rapporten i PDF her...

God læsning.

Morgenstemning ved Keldsnor

Tekst & foto: Hans Rytter

Med Euro Bird Portal’s Live viewer er de nu muligt i (nærmest) realtime at følge fugletrækket gennem Europa. Den bygger på indrapportering af dine data i bl.a. DOFbasen. Du kan se mere på Euro Bird Portal’s hjemmeside.

Millioner og atter millioner af fugle dør hvert år under trækket mellem ynglepladserne i nord og vinterkvarterene i syd. Det viser studier foretaget i Nordamerika. Det er især oplyste eller glasklædte høje bygninger i storbyerne i USA, der udgør en stor fare under trækket viser undersøgelse foretaget af the Cornell Lab og Ornithology, som citeres i The Gardian.

For tredje år i træk han Hans Ulrik ringmærket på sin ejendom på Agersø, hvilket har giver mange fine mærkninger samt nogle spændende aflæsninger. Af genmeldinger fra udlanden kan bl.a. nævnes Rødtoppet Fuglekonge, der blev mærket af Hans Ulrik i oktober og aflæst i november og juleaften i Holland samt en Sangdrossel, der blev mærket i oktober 2017 og skudt (!) i januar 2018 i Portugal. Også en aflæsning af Blåmejse mærket på Læsø i 2016 er interessant. Se Hans Ulriks rapport her.

Med anvendelse af lysloggere er det lykkedes at kortlægge efterårstrækket hos danske Skovsangere Phylloscopus sibilatrix til Afrika syd for Sahara. Ringmærkningen foretaget hidtil af skovsangere i Europa viser i hovedtræk trækkets forløb mod SSØ til Sudan syd for Sahara, hvilket bekræftes af mærkningen med lysloggere. Hvad der er interessant er, at trækket fortsætter mod vest til Elfensbenkysten. Det har den almindelige ringmærkning ikke kunne vise. Læs artiklen her.

I efteråret 2018 stod jeg for indrapportering af en mærket fugl, som trak den hidtil højeste aldersrekord i min 50-årige karriere med ringmærkning af fugle.
Simon Boisen fra Randers sendte mig billeder af en lille kobbersneppe, som han og hans to jægervenner, Jakob Trads og Thorbjørn Sønderby, fandt afkræftet den 27. oktober ved en strandsø under frokostpause på jagt på Stokken på vestsiden af Læsø. 
Fuglen var nydeligt dekoreret med farveringe på begge ben. Det vakte nysgerrighed. Hvor kom fuglen fra, og hvor gammel var den?
Jeg sendte billeder og oplysninger til Ringmærkningscentralen på Statens Naturhistoriske Museum, hvor Jens Mikkel Lausten fandt ud af, at det måtte dreje sig om en britisk ringmærkning.
Mikkel sendte en forespørgsel til den internationale Wader Study Group. Og så tog det tid. For fuglen dukkede ikke op i den tilgængelige online database. Det tydede på en meget gammel fugl.
I januar 2019 kom svaret. Den lille kobbersneppe blev ringmærket den 21. maj 1993 ved Tees på den engelske nordsøkyst af Robin M. Ward og Peter Evan – 25 år, 5 måneder og 6 dage før jægernes frokostpause på Læsø.
De færreste forestiller sig, at vores fine vadefugle kan være heldige at opnå så høj en alder! Det giver stof til eftertanke. Hvilken tilværelse, den lille personlighed dog må have haft – i løbet af de 9290 dage, fra den blev mærket og sluppet i England.
Jægerne vurderede, at kobbersneppen kunne have en chance for at komme til hægterne og efterlod den derude på stranden.
Så hvem ved, om vi hører til den igen en anden gang? Måske lykkes det den at slå den hidtidige aldersrekord hos lille kobbersneppe jf. EURINGs aldersliste. Men chancen er nok lille. Aldersrekorden er nemlig 33 år og 1 måned!

Foto: Den lille Kobbersneppe ved fundet på Læsø 27. oktober 2018. Den bærer ringmummer DK77508, og blev mærket 21. maj 1993 ved Tees i England, som en ung han klækket året før. Foto: Jakob Trads.

Det er i øvrigt spændende at bladre rundt i EURINGs liste og se andre kendte aldersrekorder hos fugle. Listen kan findes her. 

Jens Muff Hansen

Som det blev oplyst på Generalforsamlingen, ville der blive oprettet en MobilePay konto. Den er nu på plads, og nummeret kan ses på billedet. 

En ny undersøgelse har dokumenteret de forbløffende afstande, der hvert år dækkes af løvsangere ynglende i den nordøstligste del af artens udbredelsesområde. Ved hjælp af lysloggere er tre løvsangere sporet fra deres ynglepladser i Chukotka, Rusland til deres overvintringsområde i Afrika syd for Sahara.
Man fandt ud af, at alle tre individer fulgte ens trækruter på deres vej til deres endelige overvintringssteder i det sydlige Tanzania eller det nordlige Mozambique, brugte de samme mellemlandinger i Sydøstasien og fulgte samme overordnede tidsplan for trækket. Samlet set tilbagelagde de på den sydgående trækrute en afstand på mellem 12.000 og 13.000 km - en af de længste blandt sangfugle, på trods af at løvsangerne vejer under 10 g.
Løvsangerne fulgte oprindeligt en nordvestlig trækrute, da de forlod ynglepladsen, men efter et stykke vej, drejede ruterne gradvist mod vest og sydvest, indtil de nåede til den første mellemstation. Afslutningen på denne indledende del af trækket fandt sted omkring efterårsjævndøgn, og data tyder på et langsomt men kontinuerlig træk, dog tyder det på, at den ene fugl laver et potentielt stop på nogle få dage. Efter rastetid i Sydvestasien skiftede fuglene til en sydlig trækrute, hvorefter de nåede vinterområderne i Østafrika. Derefter fulgte fuglene en smal korridor videre mod syd i Østafrika. I alt tog det løvsangerne mellem 93 og 118 dage for at fuldføre deres episke træk fra de russiske ynglepladser til syd for Sahara. Se mere her.

Efterårstrækket for 3 løvsangere (hanner) fra det nordøstlige Rusland til sydøst Afrika.

Har lige modtaget et par interessante bøger - en fotoguide til vestpalearktis' spurvefugle udarbejdet af en gammel kending af ringmærkere, Lars Svensson (forfatteren til vores "Grønne bibel") i samarbejde med fuglefotografen Hadoram Shirihai. Det er et værk af stor interesse for ringmærkere, da det indeholler et væld af højkvaliitetesbilleder af fuglene i forskellige dragter, der kan anvendes i bestemmelse i forbindelse med ringmærkning. Bøgerne beskriver og viser fotos af mere end 400 arter i vores del af verden. Handbook of Western Palearctic Birds Vol. 1 og Vol. 2 kan derfor anbefales alle ringmærkere at anskaffe sig.

Af Peter Teglhøj.

Lørdag d. 16. juni 2018 var en stor del af den fynske ringmærker gruppe samlet først til hyggelig morgenmad og senere til mærkning af Landsvaler på Akselbjerggård på Sydlangeland. Det blev en god dag med fangst af 25 voksne landsvaler hvoraf 6 (24%) var genfangster mærket i 2016 og 2017. Hertil kom en ungemærkning hvor vi nåede i alt 43 redeunger. Interessant var det da vi fik kigget ned til et kuld på 5 unger, hvoraf 2 unger adskilte sig tydelig fra de ”normale” landsvaleunger. De havde lys overgump og befjerede ben, mens øvrige træk lignede landsvale med rustrød pande og strube. Efter grundig inspektion var sagen klar: 2 hybrider af landsvale x bysvale (se fig. 1 & 2). Ifølge DOF basen er der mærket en tilsvarende hybrid i Bolhede, Danmark.

Mere information om hydrider mellem svaler kan findes i dette link: https://www.tandfonline.com/doi/pdf/10.1080/03078698.2014.997123

 
Fig 1: Hybrid af landsvale x bysvale (pull) set fra rygsiden, mærket på Akselbjerggård
16.06.18

Fig 2: Befjerede ben af Hybrid af landsvale x bysvale (pull), mærket på
Akselbjerggård 16.06.18

Keldsnor Fuglestation har igen i 2017 fanget og ringmærket vilde fugle på Sydlangeland.

Klik her for at se hele opgørelsen.

Her ses hvor mange fugle af de enkelte arter der er ringmærket og aflæst. Størstedelen af aflæsningerne er egne fugle, der er ringmærket tidligere på sæsonen eller tidligere år.

Ung Vibe

Mvh. Hans Rytter
Keldsnor Fuglestation / RG-Fyn

Årsberetningen for ringmærkning af vildtlevende fugle i Danmark i 2016, er udkommet i publikationen ‘Fugleåret 2016'.

Kort resumé: I 2016 blev ringmærket i alt 116.263 fugle i Danmark og på Færøerne. Alene i Danmark blev ringmærket 111.588 hvilket er et højt niveau forhold til tidligere år. Det skyldes formentlig efterårets store invasioner af fuglekonge, blåmejse og musvit hvor især fuglestationerne fik travlt. I alt blev ringmærket 181 arter i Danmark i 2016. 27 arter blev der mærket mere end 1.000 individer af i 2016, og 66 arter blev der mærket mere end 100 individer af.........

 Læs mere på Ringmærkningscentralens webside

Det har længe været kendt, at de nordlige blåhalse, Luscinia s. svecica, overvejende trækker mod øst og overvintrer i eller nær ved Indien. Der findes bl.a. genfund af svensk mærkede blåhalse fra Kazakstan og Pakistan og af finsk mærkede fugle genfund fra Turkmenistan, Kazakstan och Pakistan. Men alle disse genfund har været under trækket, og der er først nu at der er kommet endegyldige beviser for at størstedelen af de nordiske blåhalse overvintrer på det indiske subkontinent.

Et norsk-tjekkisk projekt udstyrede i foråret og forsommeren 2012 henholdsvis ti tjekkiske og 30 norske blåhalse-hanner med lysloggere i henholdsvis Krkonose-bjergene i det nodlige Tjekkiet og i Isdalen på Hardangervidda. Ni af de 40 fugle kunne genfanges det følgende år og af dem havde fem fugle anvendelige data. Hos fire af fuglene havde lysloggeren registreret data under hele rejsen til vinterkvarteret. Tre af fuglene havde overvintret i det nordlige eller centrale Indien, mens den fjerde var i det nordøstlige Pakistan.

Læs hele historien på svenske Sofnet.org