Fredag morgen (17/7) gennemførte vi 8. periode af årets CES mærkninger. Der var rigtig pænt med fugle, og vi fangede rigtig mange Sivsangere, hvor specielt de gamle meget snart tager turen mod overvintringspladserne. Derimod var der stort set ingen Skægmejser, og det er usædvanligt De plejer at være der i stort tal op denne årstid. Det må der kunne findes en forklaring på.
Lørdag (25/7) gennemførte vi 9. periode af årets CES projekt. Der var pænt med fugle, men det undrer mig stadig, hvor Skægmejserne er, for der er nogenlunde lige så mange gamle som tidligere år? Har de fået få eller færre unger i år? De gamle Sivsangere er så småt ude af området og på vej mod varmere himmelstrøg. Det samme gælder Rørsangerne. Mange er ved at tanke fedt, og vægten kan stige 25% lige før afrejse. På billederne ses først en ung Sivsanger i den tidlige morgensol. Så er der en ung Sydlig Blåhals fra et tidligt kuld samt en ung Isfugl – han, som også gik i nettet. Det sidste billede viser to unge Skægmejser. Det gule næb afslører tydeligt hvem der er hannen.




Se mere på Facebook – Vild med Vejlerne
—————————————————————————————————————————————
